Et ganske levende demokrati - Aarhus Universitetsforlag

TAB E L 1 1 . 7 .
Social og politisk tolerance i forskellige lande. 2000. Gennemsnit antal grupper nævnt
Danmark
Sverige 1
Norge 1
Holland
Schweiz
Vesttyskland
Østtyskland
Spanien
Portugal
Rumænien
Moldova
Rusland
SKA L I K K E HAVE L O V TIL V I L IKKE H A V E
AT HOL D E O FFEN T LIGT MØDE SOM N A B O
1,14 1,98
2,06 3,29
2,44 3,73
2,09 2,94
2,11 2,59
2,56 3,27
3,03 3,26
2,07 2,37
1,39 1,72
4,26 4,44
4,40 4,42
3,73 4,15
1. Tallene for Danmark, Norge og Sverige kan være påvirket lidt i hver sin retning af oversættelsen
af ”persons with a criminal record”. Det kan dog i intet tilfælde ændre rækkefølgen
mellem landene.
naboer. Her er der 10 pct. imod i Danmark og 12 pct. i Norge, men kun
fem pct. i Sverige, fire pct. i Holland, seks pct. i Schweiz, syv pct. i Tyskland
og Spanien – og to pct. i Portugal. Dette aspekt diskuteres nærmere
nedenfor.
SOCI A L E V A R I A T I O N E R
Hvem er det så, der har politisk og social tolerance? Det afhænger meget af,
hvilke grupper man skal være tolerant i forhold til. På tværs af de forskellige
grupper er der dog nogle grupper, der er mere tolerante – navnlig mere
politisk tolerante – end andre. Der er også forskel på politisk og social tolerance.
Den politiske tolerance følger et klassisk mønster: De mindst tolerante
er de ældre, de lavtuddannede, selvstændige og til dels arbejdere, samt de,
der stemmer på højrefløjspartierne Dansk Folkeparti og Fremskridtspartiet
– med midterpartierne som den stærkeste kontrast.
På spørgsmålet om naboskab har køn også en effekt – med kvinderne
som langt de mest tolerante. Derimod er effekten af uddannelse og stilling
ikke statistisk sikker, når det gælder syn på, hvem man ikke vil have som
243