Et ganske levende demokrati - Aarhus Universitetsforlag

UFA G L . FAGL . L A V ERE HØJE R E
ÅR ARB. ARB. FUN K T . FUN K T . SELVST.
Lille demokrati: skole 2000 43 39 55 54 54
Lille demokrati: sundhed 2000 20 21 22 27 19
Lille demokrati: arbejdet 2000 52 54 72 82 -
1. De seneste tal refererer til undersøgelsen Demokrati fra Neden, citeret fra Torpe (2000b:
91).
en underliggende svækkelse af arbejdernes partiloyalitet (Andersen & Goul
Andersen, 2003b). 2001-valget var et ekstremt udtryk herfor.
I det hele taget er Danmark et ekstremt eksempel, når det gælder nye
politiske skillelinjer. Til gengæld er den faglige organisering (endnu?) stort
set intakt. Men medlemstallet er for nedadgående, navnlig blandt unge,
arbejdernes faglige deltagelse er faldet, og medlemmerne næsten som ritual
udtrykker mistillid til egne repræsentanter. Samtidig er socialdemokratiske
partier medlemsmæssigt svækket overalt i Europa, og det er i særlig grad
arbejderne, der har forladt partiforeningerne (Kitschelt, 1994). Når det gælder
politiske møder og kontakt med politikere, kan vi ikke sammenligne
med ældre data, men det er tydeligt ud fra tabel 10.7, at de sociale forskelle
her er meget store – f.eks. fra fem pct. ufaglærte, der har kontaktet en
politiker, til 31 pct. af de højere funktionærer.
Det samlede billede er dog noget mere nuanceret. En del af, hvad der er
tabt i kollektiv mobilisering, synes umiddelbart at være vundet i større individuel
politisk deltagelse også blandt arbejdere. Klasseskellene er dog i nogle
henseender vokset. Det gælder i særdeleshed for den politiske selvtillid, der
som nævnt er markant forbedret hos de bedreuddannede og dermed hos
funktionærerne. Godt nok er der også færre arbejdere, der finder politik
indviklet, men faldet er mindre udtalt. Flertallet af højere funktionærer
afviser i både 1998 og 2001, at politik er for indviklet til at forstå, mens
ufaglærte og faglærte arbejdere fortsat ofte klager over, at politikken er for
kompliceret.
Mens det faldende partimedlemskab også i Danmark er gået hårdest ud
over arbejderne, har den klassemæssige polarisering i foreningsaktivitet
nærmere været for nedadgående. Arbejderne har i det store og hele kunnet
holde status quo, også på mødedeltagelsen, mens det nærmere er gået
lidt tilbage for funktionærerne. Samtidig har arbejderne også fået større
205