Et ganske levende demokrati - Aarhus Universitetsforlag

POL I T I SK D E L T A G E L SE OG M E D B O R GER S K A B
N o gle ce n t r a l e f o r s k e l l e
De fleste begreber – herunder empowerment – kan godt „oversættes“ til de
begreber, man bruger inden for andre retninger i forskningen om politisk
deltagelse og politisk kultur. Der er mange lighedspunkter med traditionel
forskning i politisk deltagelse. Men der er også vigtige forskelle, og „medborgerskab“
er ikke blot „gammel vin på nye flasker“. I deltagelseslitteraturen
er det normalt en helt indlysende antagelse, at politisk deltagelse er
den centrale afhængige variabel, der skal forklares – med de uafhængige
variable, man nu engang har til rådighed. Først og fremmest med henblik
på den størst mulige forklarede varians. Ud fra en medborgerskabsapproach
er dette ikke helt så indlysende. Politisk engagement er så at sige en del af at
være medborger; diskussion af politik er en afhængig variabel, der er sideordnet
med deltagelse med henblik på at påvirke offentlige myndigheder.
Også political efficacy – oplevelse af mulighed for at påvirke beslutningstagere,
såfremt man ønsker det – er en central afhængig variabel. Det afgørende
er ikke kun, om folk deltager, men også om nogle føler sig afskåret fra det.
Ganske vist kan den faktiske deltagelse ofte tolkes som afspejling af sådanne
de facto muligheder, men afvigelser forekommer, og det er vigtigt at vide,
om borgerne har et handlingsberedskab eller ej. Der er afgørende forskel på
to politiske systemer, hvor deltagelsen er næsten ens, men hvor det politiske
engagement er henholdsvis højt og lidet udbredt.
Desuden er det teoretiske relevanskriterium ikke så meget størst mulig
forklaret varians, sådan som det ofte ender med at blive i surveyundersøgelser.
Ambitionen er at måle og forklare demokratiets tilstand. Det kræver
også analyser af, hvad der forklarer deltagelsen. Men når det gælder sammenhængen
mellem social baggrund og deltagelse, indebærer idealet – et
fuldt og lige medborgerskab – at den forklarede varians er nul. Det er det
normative ideal, som virkeligheden må vurderes i forhold til.
Endnu vigtigere er det dog, at medborgerskabsvinklen er mere dynamisk
og sensitiv over for demokratiets ændrede vilkår, end hvad man typisk finder
inden for de traditionelle tilgange til politisk deltagelse. Det er ikke muligt
at analysere medborgerskab i dag uden at stille spørgsmål om globaliseringens
og europæiseringens betydning – for europæiseringens vedkommende
følger det direkte af udviklingen i rettigheder. Det er heller ikke muligt
at komme uden om spørgsmålet om indvandreres medborgerskab, og det
er ikke muligt at ignorere spørgsmålet om, hvilken betydning margina-
26