Et ganske levende demokrati - Aarhus Universitetsforlag

muligvis en mere rimelig udlægning at sige, at deltagelsesmønstret i dag
er normaliseret.
Hovedresultaterne vedrørende aldersforskelle fremgår af tabel 10.5. I 1979
var den politiske interesse lidt højere i aldersgruppen under 40 år end blandt
midaldrende og ældre, men i 2001 finder man atter et klassisk mønster,
hvor de midaldrendes engagement er størst. Dog med en enkelt undtagelse:
Lysten til at diskutere politik er nu som tidligere størst hos de unge – og i
absolut forstand er der i øvrigt ingen tegn på faldende engagement hos de
unge. Det er alene den relative placering, der er ændret.
Alderspolariseringen i politisk deltagelse er groft sagt blevet større på de
traditionelle deltagelsesområder og mindre på de nye. Således bliver aldersskævheden
i partimedlemskab større og større. Når det gælder politiske
møder og kontakter, er der også store aldersforskelle. Det er dog ikke noget
nyt, og forskellene er navnlig livscyklusbestemte: Unge og ældre deltager
langt mindre i politiske møder og har færre politiske kontakter end midaldrende.
Når det gælder foreningsmedlemskab, er aldersrelationerne derimod ændret.
Danskerne er medlem af mindst lige så mange foreninger som i 1979,
og der er heller ingen tegn på faldende mødedeltagelse. Men 18-39-årige er
medlem af færre foreninger end tidligere, og de 18-29-årige deltager mindre
i møder. For aldersgrupperne over 40 år er der derimod tale om fremgang
– for grupperne over 60 år endda en ret betydelig fremgang. I foreningslivet
finder man således en klar mobilisering af de ældre siden 1970’erne, en moderat
mobilisering af de midaldrende og en svag demobilisering af de unge,
jf. tabel 10.5. Det skyldes ikke kun faldende faglige organisationsprocenter
blandt unge lønmodtagere – og færre lønmodtagere at organisere – samme
tendens genfindes også, selv om man holder fagforeninger udenfor.
Demobilisering kan man ikke tale om som langtidstendens, når det gælder
græsrodsdeltagelsen. Men det er ikke længere så „ung“ en deltagelsesform,
som det var engang: De midaldrende og ældre aldersgrupper har halet
betydeligt ind på de unge – selv om det fortsat er et af de få områder, hvor
de unge er mindst lige så politisk aktive som de midaldrende. De unge er
også stærkt repræsenteret blandt politiske forbrugere, men i dag har heller
ikke denne deltagelsesform en udpræget „ung“ profil. At de unge er underrepræsenteret
i de traditionelle deltagelseskanaler – og overrepræsenteret i
de nytilkomne, er der ikke noget nyt i. Men deltagelsen i de gamle former
er aftaget, uden at den er steget i de nye.
199