Et ganske levende demokrati - Aarhus Universitetsforlag

• Endelig kan græsrodsorganisering være udtryk for nye politikområder,
hvor der (endnu) ikke er etableret faste beslutningsstrukturer (Olsen &
Sætren, 1980), eller hvor – kunne man tilføje – klare skillelinjer mellem
partierne endnu ikke har krystalliseret sig.
Sådanne institutionelle forklaringer, der tolker deltagelsen ud fra mulighedsstrukturen
med hensyn til påvirkningsmuligheder, har blandt andet mødt
konkurrence fra værdifortolkninger, der ser de nye deltagelsesformer som
udtryk for nye værdier, herunder en forkærlighed for nye aktionsformer
(Gundelach, 1995). Nye værdier er også foreslået som forklaring på de sager,
græsrodsorganisationer arbejder med. Værdiændringer har angiveligt sat nye
sager på dagsordenen, som organiseres uden for de partier og foreninger,
som har repræsenteret de traditionelle konfliktlinjer og dertil hørende
stridsspørgsmål i politik (Inglehart, 1990). Værdiforklaringen minder lidt
om de teorier om „nye sociale bevægelser“, som forudså, at grupperne i
stigende grad ville mødes og erkende sig selv som del af en fælles bevægelse
med et fælles omdrejningspunkt, det være sig i kampen for „autonomi“
(Touraine, 1982), for „livsverden“ mod „systemverden“ (Habermas, 1981),
eller for et „radikalt-demokratisk projekt“ (Mouffe, 1992).
Den diffusionsteori, der fremføres her, tager udgangspunkt i mulighedsstrukturen,
der efterlader nogle områder som mere velegnede og andre som
mindre velegnede for græsrodsaktioner. Men den pointerer samtidig, at
græsrodsorganisering kan være et velegnet supplement på mange områder,
og at den kan læres og spredes. Stik imod teorierne om „nye sociale bevægelser“,
som forudså, at grupperne i stigende grad ville mødes som del af
en fælles bevægelse, forudser diffusionsteorien, at man vil få en spredning
i alle retninger både med hensyn til, hvilke sager der tages op, og med
hensyn til, hvem der deltager.
DAN S K E G R Æ S R Ø D D E R I
I N T E R N A T I O N A L T PER S PEKTI V
Danmark hører på næsten alle områder til de lande, hvor den politiske
deltagelse er højest. Men når det gælder græsrodsdeltagelse, er dette ikke
tilfældet. Tabel 7.1 viser deltagelsen i underskriftsindsamling, demonstrationer
mv. ifølge de komparative europæiske undersøgelser CID og ESS fra
henholdsvis 2000 og 2002. Ifølge de to undersøgelser havde henholdsvis
26 og 28 pct. af danskerne deltaget i en underskriftsindsamling inden for
129