Et ganske levende demokrati - Aarhus Universitetsforlag

muligheden for at vælge en anden skole, et andet hospital osv. (Hirschman,
1970). Det vil man normalt ikke kalde politisk deltagelse, men det er unægtelig
en form for brugerindflydelse, der kan bruges både som supplement
og som alternativ til voice. Hvis man på forhånd lægger sig fast på en for
snæver definition af politisk deltagelse – og ignorerer, at andre handlinger
i det mindste kan være politisk relevante, risikerer man at afskære sig fra at
beskrive interessante udviklingstendenser i borgernes deltagelse. Derfor
indgår også exit i analysen af „det lille demokrati“.
D e n po l i t i ske de lt a g e l ses fo r m e r
Som sagt interesserede man sig oprindelig næsten udelukkende for valg- og
partideltagelse, når man beskæftigede sig med politisk deltagelse. Det er de
klassiske, institutionaliserede deltagelsesformer, der sigter mod at påvirke
politiske beslutninger. Politisk deltagelse omfatter imidlertid meget andet,
hvilket fremgår, når vi kombinerer følgende fire kriterier:
• formaliserede deltagelsesformer vs. situationsbestemte (enkeltsagsorienterede)
• påvirkning af beslutninger vs. påvirkning af deres forvaltning
• kollektive handlinger vs. individuelle handlinger
• handlinger med kollektivt sigte vs. handlinger med individuelt sigte
De forskellige deltagelsesformer, herunder grænsetilfældene, er vist i figur
2.3. Det er naturligvis en grov opdeling. F.eks. vil foreninger, der søger
at påvirke beslutninger, også ofte prøve at påvirke reglers forvaltning, og foreningsaktive
vil i konkrete sager kontakte medier, politikere, embedsmænd
mv. Hvor der er sådanne overlap, har vi anført deltagelsen som så „traditionel“
som muligt, dvs. som henholdsvis formaliseret og orienteret mod at påvirke
beslutninger.
Foreningsdeltagelse falder i samme klasse som partierne – en formaliseret,
kollektiv deltagelse, der idealtypisk sigter mod at påvirke politiske beslutningstagere.
Græsrodsdeltagelse adskiller sig først og fremmest ved at være
situationsbestemt (andre forskelle diskuteres i kapitel 7), men kan enten være
kollektiv eller individuel – deltagelse i underskriftsindsamling eller ydelse af
økonomiske bidrag. Endelig er der kontakter, der også er ad hoc, men ikke
sjældent foregår i tilknytning til foreninger eller græsrodsaktioner. Sådanne
kontakter foregår normalt på vegne af en gruppe, men også enkeltpersoner
31