Et ganske levende demokrati - Aarhus Universitetsforlag

TAB E L 8.9.
Effekt af partivalg og politisk interesse på politisk forbrug, kontrolleret for køn, alder og
uddannelse. 2000. MCA-analyse. Eta- og beta-koefficienter
E T A BE T A BE T A
Køn 0,07 0,09* 0,10*
Alder 0,20 0,16* 0,16*
Uddannelse 0,29 0,18* 0,17*
Politisk interesse 0,28 0,25* 0,26*
Partivalg 0,19 0,12*
Anm.: * signifikant på 5 pct.-niveau.
pct. Nu kunne det måske være en skinsammenhæng, fordi der er så mange
politiske forbrugere blandt de bedreuddannede. Men det viser sig ved en
nærmere analyse, jf. tabel 8.9, at effekten af politisk interesse er stort set
uændret, selv om man tager højde for uddannelsesforskellen; det er snarere
den højere politiske interesse, der forklarer det høje politiske forbrug blandt
bedreuddannede. Det er igen – sammen med troen på effektiviteten – et
stærkt argument for at se politisk forbrug som en bevidst politisk handling.
Når det gælder partivalg, er der en klar tendens i materialet: Vælgere på
venstrefløjen og de, der stemmer på de små midterpartier, er væsentligt mere
aktive som politiske forbrugere end de, der stemmer socialdemokratisk,
Venstre eller konservativt. Endnu en tak længere nede finder man Dansk
Folkeparti og Fremskridtspartiet, hvor andelen af politiske forbrugere kun
er 39 pct. mod 73 pct. på venstrefløjen og 62 pct. hos midterpartierne. En
god del skyldes dog forskelle i uddannelse og politisk interesse; den tilbageblevne
effekt er kun akkurat signifikant (beta = 0,12). Politiske forbrugere
er anderledes bredt politisk sammensat end eksempelvis græsrodsdeltagerne
i 1970’erne.
Sammenfattende er der altså én faktor, som særlig stærkt påvirker politisk
forbrug, og det er politisk interesse. Uddannelse er også vigtig, men
i væsentlig grad netop fordi højere uddannelse fører til højere politisk
interesse. Derimod har økonomiske ressourcer i form af indkomst ringe
betydning, og sammenhængen med køn er også ret svag.
155