Et ganske levende demokrati - Aarhus Universitetsforlag

og om der er tale om en kollektiv og organiseret eller en rent individuel
handling. Den klassiske boykotaktion består således i organiseret fravalg af
bestemte produkter eller bestemte butikker. Men der er tre andre mulige
kombinationer. Den vigtigste er den, man af mangel på bedre kan kalde
bæredygtigt forbrug – altså tilvalg af bestemte varer på individuel/uorganiseret
basis, men med det sigte at påvirke forhold i samfundet. I enkelte tilfælde
kan noget sådant også være organiseret – vi kan da tale om en solidaritetsaktion
– og endelig kan man tale om et etisk-politisk forbrug, når forbrugere
uden særlig organisering fravælger bestemte produkter.
Det giver sig selv, at der er glidende overgange mellem det organiserede
og det helt uorganiserede, mellem til- og fravalg og mellem at tilfredsstille
egne præferencer og påvirke andre aktører. Normalt vil forbrugere,
der køber økologisk, også mene, at disse produkter er sundere eller mere
velsmagende, dvs. grønne forbrugere vil typisk handle ud fra en blanding
af politiske og personlige præferencer (Beckmann et al., 2001). Det er dog
ikke i sig selv noget større problem, al den stund man siden Easton (1965) i
politologien altid har defineret det politiske system ved en aspektbetragtning
– handlinger har ofte både et politisk og et ikke-politisk aspekt.
Definitionen indebærer, at ikke alt „grønt forbrug“ kan betegnes som
politisk. 1 Man kunne indvende, at effekten er den samme: Uanset om det
skyldes personlige eller politiske præferencer, giver forbrugeren gennem sit
forbrugsvalg nogle signaler om, hvilke varer der skal produceres. Men det
sidste gælder jo netop alt forbrug, så følger man en definition ud fra effekter,
forsvinder kategorien politisk forbrug – så bliver alt forbrug politisk.
Målemetoden i Medborgerundersøgelsen svarer nøje til den teoretiske
definition, da til- og fravalg af produkter optræder på en længere liste af
spørgsmål om politiske handlinger, som svarpersonen har deltaget i „for at
opnå forbedringer eller undgå forringelser i samfundet“ – en formulering,
der sigter mod at måle politisk deltagelse uden at risikere at begrænse politik
til bestemte sfærer ved eksplicit at referere til ordet „politik“. 2
M A R G I N A L T FÆ N O M E N EL L E R ME G A T R E N D :
H V OR STOR B E T Y DNI N G H A R P O L I T I S K
FORB R U G ?
I dette afsnit gives et overblik over politisk forbrug i Danmark: Hvor
udbredt er fænomenet? Er det tiltaget eller aftaget over tid? Er det rimeligt
at tale om politisk forbrug som „politisk“? Oplever de politiske forbrugere
144