Et ganske levende demokrati - Aarhus Universitetsforlag

TAB E L 1 2 . 10.
Sammenhæng mellem oplevelse af indvandring som trussel og holdningsindeks for tillid til
politikerne, 1990-2001
20 00 (N )
I N DV AN DR I N G = T R U S S E L 19 90 19 94 19 98 ME DBO R G . 20 01 20 01
Helt enig 4,35 4,08 4,46 3,84 5,24 491
Delvis enig 4,76 4,79 5,49 4,88 5,89 319
Hverken eller 5,37 4,92 5,73 5,27 5,72 307
Delvis uenig 5,31 5,11 5,80 5,17 6,09 347
Helt uenig 5,26 5,17 6,01 5,63 6,20 562
Eta 0,23 0,26 0,31 0,39 0,23 2026
Spørgsmål: ”Indvandring udgør en alvorlig trussel mod vor nationale egenart”.
Anm.: Valgundersøgelsen 1990 omfatter kun ca. 1000 svarpersoner, Medborgerundersøgelsen
1640, de øvrige ca. 2000. I valgundersøgelsen 1990 er ordet ”alvorlig” udeladt.
stemte danskerne nej i 1992 trods en ualmindelig høj tillid til politikerne,
mens flertallet stemte ja i 1993, hvor tilliden til politikerne var ualmindeligt
lav (Goul Andersen, 1993b; 1993c).
En nyere og mindst lige så afgørende kilde til mistillid er holdning til
indvandring. Allerede i 1990 var der en temmelig stærk sammenhæng mellem
synet på indvandring som en trussel og tillid til politikerne (eta = 0,23).
Men sammenhængen blev forstærket til eta = 0,26 i 1994 og eta = 0,31 i
1998 for at kulminere i 2000 med en overordentlig stærk sammenhæng:
eta = 0,39. Efter 2001-valget, hvor den nye regering allerede på interviewtidspunktet
havde signaleret kraftige initiativer, svækkedes sammenhængen
imidlertid dramatisk, til eta = 0,23, det samme som i 1990.
Tendenserne er nogenlunde de samme, uanset hvilke indikatorer man
benytter for politisk mistillid, men styrken af sammenhængene er ikke.
Således fremgår det af tabel 12.11, at social tillid og politisk interesse slår
særlig stærkt igennem på spørgsmål, der bruger skalavurderinger, mens
effekten af politiske holdninger er stærkest, når vi benytter holdningsindeks
for politisk mistillid. Alle de ovennævnte effekter forbliver dog signifikante
efter indbyrdes kontrol og kontrol for sociale baggrundsvariable.
Holdninger til miljø, indvandring, ulandshjælp, lov og orden former
tilsammen en ny konfliktdimension, der går på tværs af den traditionelle
fordelingspolitiske højre-venstredimension i dansk politik. I 2001 var denne
nye konfliktdimension mindst lige så udslaggivende for vælgernes partivalg
268