Et ganske levende demokrati - Aarhus Universitetsforlag

More documents

Recommendations

Info

P O LITIS K TIL L I D O G TIL S L U TNI N G Borgernes forhold til det politiske system diskuteres typisk enten under overskriften politisk tillid (political trust) – der blandt andet trækker på en lang tradition i vælgeradfærdslitteraturen for at undersøge mistillid til politikerne – eller under overskriften tilslutning (der trækker på den teoretiske politologiske tradition omkring politisk tilslutning (political support) til det politiske system (Easton, 1965). I de senere år har disse traditioner dog nærmet sig hinanden. Mens politisk tillid primært vedrører politikerne, skelnede Easton (1965) mellem tre niveauer af tilslutning til politisk fællesskab, regime (styreform) og styre. Det er fra tid til anden foreslået udbygget, bl.a. af Pippa Norris (1999a: 10), der foreslår at tredele tilslutningen til regime, så man skelner mellem: • tilslutning til det politiske fællesskab • tilslutning til regimeprincipper (demokratiske principper) • tilslutning til regime-performance • tilslutning til regimeinstitutioner • tilslutning til politiske aktører – styret Udspecificeringen af flere aspekter af tilslutningen til det politiske regimeniveau løser nogle problemer, men langtfra alle. Der er tale om en tilpasning af begrebsapparatet til foreliggende empiriske indikatorer, der overvejende ligger på de sidste tre niveauer – som også er de eneste, det er relevant at beskæftige sig med i dansk sammenhæng. Når det gælder tilslutningen til aktører eller styre, altså tillid eller mistillid til politikerne, kan man sondre mellem tre underaspekter (Goul Andersen, 1992a; 1992b): • pragmatisk tillid (tillid til, at der træffes fornuftige beslutninger) • responsivitet eller lydhørhed over for vælgerne • ærlighed, overholdelse af løfter Den pragmatiske tillid kan både vedrøre resultater og procedurer, men til syvende og sidst er det resultaterne, der tæller: Derfor må dette aspekt af politisk tillid antages at være stærkt påvirket af regeringens præstationer, ikke mindst de økonomiske resultater. Spørgsmålet om lydhørhed eller responsivitet vedrører evnen til at gå i dialog med vælgerne (eller i hvert 250
fald foregive det) og må antages at samvariere med, hvor godt den enkelte vælger føler sig repræsenteret. Endelig er der aspektet ærlighed, der vedrører overholdelse af løfter om, hvad man vil gøre og navnlig ikke gøre. De tre underaspekter er dog netop underaspekter, som er logisk forskellige, men indbyrdes forbundne. Forventningen vil derfor være, at politikertilliden på makro- eller aggregeret niveau navnlig samvarierer med økonomiske resultater og overensstemmelse med vælgerne i væsentlige spørgsmål. På individniveau må mistilliden i højere grad antages at være påvirket af holdningsmæssig overensstemmelse med Folketingets flertal, så mistilliden er størst på de politiske fløje og mindst omkring midten – samt blandt personer, der i særlig grad føler sig dårligt repræsenteret (som f.eks. EU-skeptikere). Et yderligere spørgsmål knytter sig til sammenhængen mellem social tillid og politisk tillid, der i komparative analyser er beskrevet som ringe (Delhey & Newton, 2003). Det udelukker dog ikke, at sådanne sammenhænge kan forekomme i nogle lande – og desuden kan sammenhængen tænkes at være stærkere, når det gælder tilliden til visse institutioner, specielt statens magt- og forvaltningsapparat – hvor det eventuelt kan være tilliden til institutionerne, der er den uafhængige variabel, jf. diskussionen herom i forrige kapitel. EN N O TE O M D I M E N S I O N A LITETEN I VÆ L G E R N E S HO L D N I N G E R Mens sondringerne mellem de forskellige underaspekter af tilliden til politikerne er bekræftet i tidligere undersøgelser (Goul Andersen, 1992a), bliver sondringerne mellem niveauerne regime-performance, regimeinstitutioner og aktører ikke umiddelbart bekræftet af en faktoranalyse. På det danske materiale kommer tilliden til politi og retsvæsen ud på én dimension, tilfredshed med demokratiet, tillid til politiske institutioner og politikere på en anden. Tilliden til den offentlige administration balancerer mellem de to, jf. tabel 12.1. Der er i øvrigt i Danmark som i andre vestlige lande væsentligt større tillid til politi og domstole, end der er til de politiske institutioner og aktører – men det er ikke nogen naturlov; f.eks. er der i Moldova lige så lav tillid til politiet, som der er til parlamentet. Det giver god mening, at danskerne skelner mellem tillid til politiske og ikke politiske institutioner, og at offentlig administration falder imellem disse to dimensioner. Derimod kan man spørge, om det giver mening at 251
Page 2 and 3:
E t g a n s ke l e vende d e m o kr
Page 4 and 5:
Jør g e n G o u l A n d e r s e n
Page 6 and 7:
INDH O L D Kapitel 1. Medborgerskab
Page 8 and 9:
nogle af de former for deltagelse,
Page 10 and 11:
Selv om valgdeltagelsen i Danmark m
Page 12 and 13:
BOKS 1 . 1. Bogens datagrundlag Bog
Page 14 and 15:
Not e r 1. Amerikanske forskere har
Page 16 and 17:
orgerskab og statsborgerskab, mens
Page 18 and 19:
men henviser også til udfyldelsen
Page 20 and 21:
statsborgere. Men uanset formelle r
Page 22 and 23:
tilbage til Aristoteles, romerrette
Page 24 and 25:
(Goul Andersen et al., 2000: 1-20).
Page 26 and 27:
POL I T I SK D E L T A G E L SE OG
Page 28 and 29:
F I G U R 2.2. Placering af perspek
Page 30 and 31:
daglig transporttid, er Folketinget
Page 32 and 33:
F I G U R 2.3. Typologi af politisk
Page 34 and 35:
Økonomiske bidrag til foreninger,
Page 36 and 37:
ENG A G E M E NT, D E L T A G ELS E
Page 38 and 39:
tikopfattelse, der lægger vægt p
Page 40 and 41:
Når litteraturen om politisk engag
Page 42 and 43:
POL I T I K M E D M Å D E Det før
Page 44 and 45:
den fraværende (r=0,04, dvs. under
Page 46 and 47:
nu (Martinussen, 2003; Strømsnes,
Page 48 and 49:
M E D B O R G E RSK A B O G P O LIT
Page 50 and 51:
TAB E L 3.5. Interesse i politik p
Page 52 and 53:
TIL E G N ELS E A F P O LITIS K I N
Page 54 and 55:
Taget i betragtning, at fortidens a
Page 56 and 57:
højere- og lavereuddannede er stø
Page 58 and 59:
KAPI T E L 4 AFM AG T ELLER M Y NDI
Page 60 and 61:
den sags skyld globalt niveau. Hert
Page 62 and 63:
Borgernes muligheder for at fremlæ
Page 64 and 65:
på interviews foretaget i tilknytn
Page 66 and 67:
Ved samme lejlighed blev svarperson
Page 68 and 69:
TAB E L 4.4. Ekstern effektivitet:
Page 70 and 71:
TAB E L 4.5. Muligheder for at føl
Page 72 and 73:
TAB E L 4.6. Sociale variationer i
Page 74 and 75:
en substantiel fortolkning, frem fo
Page 76 and 77:
KAPI T E L 5 VA L G O G PA R T I E
Page 78 and 79:
V A L G D E L T A G E L S E O G P A
Page 80 and 81:
TAB E L 5.2. Partimedlemskab i Nord
Page 82 and 83:
BOKS 5 . 1. Typiske forklaringer p
Page 84 and 85:
TAB E L 5.5. Oplevelse af stemmeafg
Page 86 and 87:
Sænkning af valgretsalderen fra 21
Page 88 and 89:
TAB E L 5.8. Politisk interesse bla
Page 90 and 91:
TAB E L 5.9. Andel partimedlemmer,
Page 92 and 93:
TAB E L 5.1 0 . Årsager til ikke a
Page 94 and 95:
med hensyn til aktivitet. Støtte t
Page 96 and 97:
BOKS 6 . 1. Foreningers potentielle
Page 98 and 99:
educeres? Vi ved fra en undersøgel
Page 100 and 101:
påvirker den faglige organisering
Page 102 and 103:
TAB E L 6.2. Antal foreningsmedlems
Page 104 and 105:
venskaber må også antages at vær
Page 106 and 107:
sig stærkt i både størrelse og b
Page 108 and 109:
TAB E L 6.4. Deltagelse i forbindel
Page 110 and 111:
60-69-årige mod 2,2 i gruppen unde
Page 112 and 113:
N Æ R M E R E OM F A G F ORE N I N
Page 114 and 115:
2000. Omvendt er det blandt arbejde
Page 116 and 117:
føler, de kan påvirke, vokser til
Page 118 and 119:
TAB E L 6.9. Politisk interesse og
Page 120 and 121:
Resultaterne kunne være „foruren
Page 122 and 123:
TAB E L 6.1 0 . Social tillid (skal
Page 124 and 125:
Not e r 1. Af hensyn til sammenlign
Page 126 and 127:
(massepartiet), der blev „opfunde
Page 128 and 129:
• Nye sociale bevægelser (new so
Page 130 and 131:
TAB E L 7.1. Deltagelse i aktioner
Page 132 and 133:
TAB E L 7.2. Andel af 18-69 (70)-å
Page 134 and 135:
TAB E L 7.4. Andel, der inden for d
Page 136 and 137:
TAB E L 7.6. Oplevet påvirkningsmu
Page 138 and 139:
TAB E L 7.8. Sammenhæng mellem for
Page 140 and 141:
KAPI T E L 8 FOR B R U G SOM PO L I
Page 142 and 143:
„almindeligt“ forbrug, hvor for
Page 144 and 145:
og om der er tale om en kollektiv o
Page 146 and 147:
oykottet, også havde tilvalgt best
Page 148 and 149:
TAB E L 8.3. Etiske investorer. Akt
Page 150 and 151:
TAB E L 8.4. Oplevelse af, hvor eff
Page 152 and 153:
handlemulighed, der har et ret høj
Page 154 and 155:
TAB E L 8.7. Effekt af køn, alder,
Page 156 and 157:
P O L I T I S K F O R B R U G OG A
Page 158 and 159:
TAB E L 8.1 1 . Sammenhæng mellem
Page 160 and 161:
- herunder som en mulighed for i en
Page 162 and 163:
Not e r 1. Langt de fleste (87 pct.
Page 164 and 165:
arbejdsudvalg, sikkerhedsudvalg og
Page 166 and 167:
en forandring fra et traditionelt i
Page 168 and 169:
F I G U R 9.1. Deltagelsens veje i
Page 170 and 171:
TAB E L 9.1. Vurdering af indflydel
Page 172 and 173:
Andre og mere generelle spørgsmål
Page 174 and 175:
TAB E L 9.4. Oplevet mulighed for i
Page 176 and 177:
TAB E L 9.5. Brug af påvirkningsmu
Page 178 and 179:
TAB E L 9.7. Hvad har de aktive gjo
Page 180 and 181:
TAB E L 9.9. Gennemsnitlig utilfred
Page 182 and 183:
F I G U R 9.2. Deltagelsens veje i
Page 184 and 185:
TAB E L 9.1 1 . Deltagelse, opdelt
Page 186 and 187:
TAB E L 9.1 2 . Effekter af deltage
Page 188 and 189:
er der en effekt på alle effektivi
Page 190 and 191:
kilde til social tillid og opbygnin
Page 192 and 193:
KAPI T E L 10 TEND E N S E R PÅ T
Page 194 and 195:
KVI N D E R N ES M O B I LIS E R I
Page 196 and 197:
TAB E L 1 0 . 3 . Kønsforskelle i
Page 198 and 199:
TAB E L 1 0 . 4 . Køn og politisk
Page 200 and 201: TAB E L 1 0 . 5 . Aldersforskelle i
Page 202 and 203: TAB E L 1 0 . 6 . Uddannelsesforske
Page 204 and 205: TAB E L 1 0 . 7 . Stillingsforskell
Page 206 and 207: del i græsrodsdeltagelsen, der dog
Page 208 and 209: TAB E L 1 0 . 8 . Indeks for samlet
Page 210 and 211: manglende interesse (38 pct.). Begr
Page 212 and 213: TAB E L 1 0 . 11. Samlet politisk d
Page 214 and 215: det er trods alt kun ca. 1,5 point
Page 216 and 217: TAB E L 1 0 . 12. De enkelte deltag
Page 218 and 219: et problem, at de ressourcestærke
Page 220 and 221: TAB E L 1 0 . 13. Partivalg, opdelt
Page 222 and 223: TAB E L 1 0 . 14. Politiske holdnin
Page 224 and 225: Historien om de højtuddannede svar
Page 226 and 227: til skamme. Tyngden ligger i stedet
Page 228 and 229: SOCI A L T I L L I D OG SOCI A L K
Page 230 and 231: velstand og velfærd? I nogen grad
Page 232 and 233: 1999). Det er også helt i overenss
Page 234 and 235: TAB E L 1 1 . 2 . Social tillid, op
Page 236 and 237: TAB E L 1 1 . 4 . Social tillid, op
Page 238 and 239: partimedlemmer næsten uden undtage
Page 240 and 241: TAB E L 1 1 . 5 . Generel social ti
Page 242 and 243: holde møder, men afvises som naboe
Page 244 and 245: TAB E L 1 1 . 8 . Effekt af social
Page 246 and 247: TAB E L 1 1 . 9 . Etnisk tolerance,
Page 248 and 249: 4. For tilsvarende Eurobarometer-da
Page 252 and 253: TAB E L 1 2 . 1 . Tillid til forske
Page 254 and 255: TAB E L 1 2 . 2 . Tilfredshed med d
Page 256 and 257: - og da slet ikke Tyskland, hvor ti
Page 258 and 259: sig temmelig godt repræsenteret af
Page 260 and 261: TAB E L 1 2 . 5 . Tillid til politi
Page 262 and 263: Som det fremgår af tabel 12.5, ste
Page 264 and 265: Additivt indeks af de to spørgsmå
Page 266 and 267: i tabel 12.7. Ved stort set samtlig
Page 268 and 269: TAB E L 1 2 . 10. Sammenhæng melle
Page 270 and 271: egeringsparti, Socialdemokratiet, p
Page 272 and 273: TAB E L 1 2 . 12. Folketingets saml
Page 274 and 275: udvikling. Tallene tyder på, at de
Page 276 and 277: Derefter ses nærmere på fænomene
Page 278 and 279: TAB E L 1 3 . 2 . Danskernes følel
Page 280 and 281: der helt synes at have afløst fort
Page 282 and 283: TAB E L 1 3 . 4 . Andel, der har in
Page 284 and 285: udstrækning udgøres af de samme m
Page 286 and 287: TAB E L 1 3 . 6 . Syn på velfærds
Page 288 and 289: TAB E L 1 3 . 8 . Vælgernes syn p
Page 290 and 291: TAB E L 1 3 . 10. Hvordan fungerer
Page 292 and 293: E G E N INTERE S S ER O G F Æ LLE
Page 294 and 295: TAB E L 1 3 . 11. Vælgernes vurder
Page 296 and 297: TAB E L 1 3 . 13. Vælgernes vurder
Page 298 and 299: ET R E GER L I G T F O L K Alt i al
Page 300 and 301:
tet. Der er ikke mange arbejdere ti
Page 302 and 303:
deltagelse - men kan i visse hensee
Page 304 and 305:
at overskue politik på nationalt p
Page 306 and 307:
eredskabet. Det gælder både føle
Page 308 and 309:
L A NGT F R A I D E A L E R N E Hvi
Page 310 and 311:
kan argumenteres for deres „nødv
Page 312 and 313:
match mellem EU-politikkens stigend
Page 314 and 315:
LITTERAT U R Abramson, Paul A. (198
Page 316 and 317:
i Martin Schain, Aristide Zolberg &
Page 318 and 319:
Esping-Andersen, Gøsta (1999). Soc
Page 320 and 321:
Goul Andersen, Jørgen (1999b). „
Page 322 and 323:
Goul Andersen, Jørgen, Jens Hoff,
Page 324 and 325:
Jackman, Robert W. & Ross A. Miller
Page 326 and 327:
Session. Workshop: Voluntary Associ
Page 328 and 329:
holdninger og selvansvarlighed unde
Page 330 and 331:
Svensson, Palle (2002). „Five Dan
Page 332 and 333:
Verba, Sidney, Kay Lehman Schlozman
Page 334 and 335:
Lise Togeby (2003). Fra fremmedarbe
Page 336:
Carsten Greve (2002). Privatisering
show all

Et ganske levende demokrati - Aarhus Universitetsforlag

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?