Et ganske levende demokrati - Aarhus Universitetsforlag

TAB E L 5.2.
Partimedlemskab i Norden, udvalgte år. Pct. af valgberettigede
CA. CA. CA. CA.
1960 1970 1979 1985 1990 1992 1995 1999
Danmark 21,8 13,2 8,0 7,4 6,5 5,8 5,2 5,0
Sverige 22,0 19,6 23,5 23,6 9,2 8,8 8,2 6,6
Norge 13,1 13,1 12,6 14,2 12,5 10,7 8,5 7,1
Finland 18,9 17,2 15,3 14,3 12,4 11,9 11,6 10,1
Kilde: Goul Andersen & Hoff (2001: 52-53).
regnet hver syvende vælger været indmeldt i det svenske arbejderparti via
deres fagforeningsmedlemskab. Faldet i partimedlemskabet er fortsat mest
fremskredent i Danmark, men forskellen er efterhånden blevet ringe.
De nordiske lande har traditionelt sammen med Østrig og Schweiz haft
den højeste partiorganisering i Europa, med op til en fjerdedel af vælgerne
som medlemmer (Katz et al., 1992; Gallagher et al., 1992). Ellers har kun
Italien og Holland ligget over 10 pct. – et niveau, der også kortvarigt blev
TAB E L 5.3.
Partimedlemskab i forskellige lande. Pct. af valgberettigede
ÆNDRING I PCT. AF
Å R C A . 1980 C A . 2000 MEDLEMST A L C A . 1980
Danmark 1980-1998 7,4 5,2 -26
Sverige 1980-1998 8,4 5,5 -28
Norge 1980-1997 15,3 7,3 -47
Finland 1980-1998 15,6 9,6 -34
Vesttyskland 1980-1999 4,5 2,9 -9
Frankrig 1978-1999 5,1 1,6 -65
Italien 1980-1998 9,6 4,0 -52
UK 1983-1997 3,8 1,9 n.a.
Holland 1980-2000 4,3 2,5 -32
Schweiz 1977-1997 10,7 6,4 -29
Østrig 1980-1999 28,5 17,7 -30
USA 1980-1998 4,1 1,9 -50
Kilde: Mair & Biezen (2002); Scarrow (2002). Estimaterne afviger lidt, men hovedtendenserne
er ens.
80