Et ganske levende demokrati - Aarhus Universitetsforlag

Historien om de højtuddannede svarer nogenlunde til historien om
de unge. Det politiske engagement blandt personer med længerevarende
uddannelse har været for nedadgående, både i sammenligning med 70’ermobiliseringens
tid og formentlig også i sammenligning med tidligere
(bedømt ud fra midaldrende og ældre højtuddannedes høje deltagelse i de
tidlige undersøgelser). Men det skal ses i lyset af den stigende uddannelse,
hvor op mod halvdelen af en ungdomsårgang i dag får en gymnasielignende
uddannelse – næsten ti gange så mange som i fødselsårgangene før 1945.
Endelig er der klassemæssige forandringer, først og fremmest en svækkelse
af traditionelle klassebevægelser, specielt arbejderbevægelsen. Det er
i særlig høj grad gået ud over arbejdernes partimedlemskab. Og selv om
partimedlemskabet kun involverede et mindretal, selv på toppen, havde
det en politisk betydning, det er svært at matche. Til gengæld er der sket
en bemærkelsesværdig styrkelse af arbejderes deltagelse på andre områder
– fra foreningsliv til deltagelse i græsrodsaktioner.
Ikke overraskende er der fortsat meget stærke sammenhænge mellem stilling,
uddannelse og samlet politisk deltagelse. Lavtuddannede og arbejdere
dominerer blandt de mest passive, højtuddannede og højere funktionærer
udgør tæt op mod halvdelen af de mest politisk aktive. Overlap er der dog,
navnlig med hensyn til uddannelse. Hvis man gør op, hvilke deltagelsesformer
der trækker deltagelsen mere skæv, henholdsvis udligner sociale
forskelle, fremkommer ganske interessante resultater. Som allerede antydet
trækker de parti- og parlamentsorienterede deltagelsesformer i retning af
at forstærke kønsuligheden, mens græsrodsdeltagelse, politisk forbrug mv.
trækker i retning af at udligne dem. Mere overraskende er det, at deltagelse
i græsrodsaktioner i dag alt i alt fremstår som den mest udlignende
deltagelsesform både i relation til køn, alder, uddannelse og sågar stilling:
Deltagelsen er skæv, men ikke så skæv som de andre former for deltagelse.
Politisk forbrug trækker lige så entydigt i modsat retning, undtagen i relation
til køn, mens deltagelsen i partier fortsat er udlignende i relation til uddannelse,
men ikke længere i relation til stilling eller klasse. Også deltagelse
i foreningslivet er i dag under ét en form, der i betydelig grad forstærker
de sociale uligheder, hvilket dækker over, at den faglige deltagelse ikke
længere udligner, mens deltagelsen i ikke-faglige organisationer er meget
socialt skæv.
Der er dog forskel på, om uligheden dækker over store forskelle i organisationsprocenter
i foreninger, der sigter mod at repræsentere forskellige
samfundsgruppers økonomiske interesser, eller om forskellen skyldes del-
224