Et ganske levende demokrati - Aarhus Universitetsforlag

forudsætter en følelse af fællesskab med sine ligemænd, en solidaritet med
samfundsmedlemmerne som kollektiv“ (1989: 25), hvilket nærmere udfoldes
som „tolerance“, „empati“ og „loyalitet mod demokratiets principper og institutioner“.
Medborgerskab rummer med andre ord ud over rettigheder og
deltagelse også en forestilling om civicness – et sæt af identiteter eller orienteringer,
som dog er ret svagt udviklet og eksemplificeres ret forskelligt.
Ligesom klassisk litteratur om politisk deltagelse og politisk kultur
(Almond & Verba, 1963) betoner den traditionelle medborgerskabslitteratur
medborgerskab som en relation mellem individet og staten. Men selv om
det i en vis forstand bryder med begrebets oprindelse og logik, forekommer
det – både når det gælder politisk deltagelse og politiske identiteter – nødvendigt
at sondre mellem medborgerskabets vertikale dimension (forholdet
mellem borgerne og staten) og dets horisontale dimension (forholdet til andre
medborgere), jf. Andersen et al. (1993: 18).
Også på andre områder bryder vi lidt med medborgerskabsbegrebets
oprindelige indhold og logik. Begrebet har sin oprindelse i det, man kunne
kalde en snæver government-opfattelse af politik, dvs. med vægt på de formelle
politiske strukturer. Ligesom politisk deltagelse (jf. nedenfor) bør
begrebet imidlertid tilpasses en moderne governance-opfattelse. Governance
betyder i denne sammenhæng blot, at politikken besluttes og udføres i
en mangfoldighed af strukturer, formelle som uformelle. Disse begreber
udfoldes lidt nærmere i det følgende, hvor vi også søger at relatere dem til
andre begreber og perspektiver.
Ret t i g hed s d i mens i o nen
Således bør rettighedsdimensionen 7 ikke forstås alene som formelle juridiske
rettigheder, men også i en bredere, sociologisk forstand, der omfatter
andre institutionelle deltagelsesmuligheder. Når man kommer til deltagelse
i „det lille demokrati“ – i offentlige institutioner eller på arbejdspladsen
– er det således nødvendigt at operere med de facto muligheder for deltagelse
frem for formelle rettigheder. Ellers ville f.eks. brugerindflydelse i
folkeskolen blive reduceret til valg og deltagelse i skolebestyrelser, hvilket
er en ret underordnet del af den faktiske brugerindflydelse (Goul Andersen
et al., 2000). Politiske rettigheder betyder derfor i vores sammenhæng
institutionaliserede handlemuligheder, formelle som uformelle. Det letter også
forbindelsen til anden begrebsdannelse. Således kan rettighedsbegrebet
forbindes med begrebet politisk mulighedsstruktur (opportunity structure)
23