Et ganske levende demokrati - Aarhus Universitetsforlag

kan argumenteres for deres „nødvendighed“ – men ikke nogen mekanisk
afvisning af enhver form for forringelser, som man skulle forvente ud fra
et snævert interesseperspektiv. Sammen med en grundlæggende høj tillid
til de politiske institutioner (og for øjeblikket også politikerne) tegner det
billedet af et ualmindelig regerligt folk – som til gengæld også forventer at
blive taget alvorligt.
Men deltagelsen er og bliver alt andet end imponerende, og der er behov
for at styrke deltagelsesmulighederne og den politiske dialog både på nationalt
og – ikke mindst – europæisk plan. Der er også fortsat problemer med
mindre ressourcestærke borgeres deltagelses- og indflydelsesmuligheder.
PRO B L E M E R OG U D F O R D R I N G E R
Inddragelsen af fortiden og omgivelserne som målestok for bedømmelsen af
demokratiets tilstand tjener til i vurderingen at fastholde en realisme, som
kan gå tabt, hvis der alene sammenholdes med demokratiske idealer. Omvendt
er det sidste nødvendigt, hvis man skal undgå et skønmaleri. I forhold
til tidligere må det danske demokratis tilstand karakteriseres som „ikke så
ringe“, og i forhold til omgivelserne bliver bedømmelsen snarere „særdeles
god“. Men hvor er så de svage punkter – og kan der gøres noget ved dem?
Et første hovedproblem er det „hul“, som partiernes tilbagegang skaber.
Partiernes udvikling synes på det nærmeste at have været uafvendelig. Man
kan næppe puste nyt liv i partierne, og fagforeningerne skal nok være glade,
hvis de kan fastholde det nuværende medlems- og aktivitetsniveau. Men det
har efterladt et hul, når det gælder interesseartikulation og tovejskommunikation,
der foregik via (navnlig) partier og til dels foreninger. Tilmed er
græsrødderne visnet i 1990’ernes Danmark – hvilket i øvrigt synes at være
en speciel dansk tendens. Det lader sig ikke erstatte helt, uanset hvor meget
man øger borgernes formelle eller uformelle indflydelse og valgmuligheder
i det „lille demokrati“. Det øger kontrollen over egen situation, men giver
ringe bidrag til indflydelse på samfundets situation.
Det er dog ikke kun deltagelse, der er vigtig. Det er også mulighed for
deltagelse eller følelse af ikke at være lukket ude fra deltagelse. Og mindst
lige så vigtigt er det, at der overalt i samfundet foregår en levende debat og
en kvalificeret stillingtagen. Skandinaviske vælgerundersøgelser tyder på, at
dette er tilfældet, og at der i så henseende også f.eks. er en betydelig forskel
mellem Skandinavien og USA (Milner, 2002; Granberg & Holmberg, 1988;
Andersen et al., 1999).
310