Et ganske levende demokrati - Aarhus Universitetsforlag

FOLKES K O L E REALE K SAM E N , STUDENTEREKS.,
ÅR 7-9 ÅR 1 0 . K L A SSE HF O.L .
Lille demokrati: skole 2000 46 46 59
Lille demokrati: sundhed 2000 19 23 21
Lille demokrati: arbejdet 2000 58 67 78
1. De seneste tal refererer til undersøgelsen Demokrati fra Neden, citeret fra Torpe (2000:
91).
Når det gælder andre former for aktiv deltagelse, er uddannelsesskellene
til gengæld indsnævret, både i kraft af faldende deltagelse blandt højtuddannede
og stigende deltagelse blandt lavtuddannede. Således er både foreningsmedlemskab
og aktivitet gået lidt frem blandt lavtuddannede, men
ned ad bakke blandt bedreuddannede.
Andelen, der deltager i foreningsliv, græsrodsaktioner og politisk forbrug,
er fortsat klart større blandt højtuddannede end blandt lavtuddannede, men
der var været bred fremgang blandt lavtuddannede og en tilsvarende bred
tilbagegang i gruppen med studentereksamen. Kun på ét punkt kan man
tale om polarisering: Det er på den politiske selvtillid, der nok er forbedret
blandt lavtuddannede, men ikke i nær samme tempo som hos de bedreuddannede
med studentereksamen og opefter. Det er også det eneste sted,
hvor man finder tendenser til, at unge med lav skoleuddannelse og ingen
erhvervsuddannelse bliver politisk marginaliseret (Goul Andersen, 2003b).
Men ellers er det dominerende indtryk, at de uddannelsesmæssige skel ikke
er blevet større i 1990’erne, sådan som man ellers kunne frygte.
A R BEJ D E R BEV Æ G E L S E N S D E M O BIL I SER I N G
Demobiliseringen af bedreuddannede mildner indtrykket af den langsigtede
tendens, som nok er den mest iøjnefaldende næsten overalt i Europa:
arbejderbevægelsens svækkelse, politisk såvel som organisatorisk. Den politiske
svækkelse er accelereret i 1990’erne: Endnu i 1980’erne fastholdt de
socialistiske partier omkring 65 pct. af arbejdernes stemmer, i 1990 endda
71 pct. Men i 2001 stemte kun 42 pct. af arbejderne på socialistiske partier.
53 pct. af arbejderne – flere end hos funktionærerne – stemte alene på V,
K, O og Z. Det skyldes ikke de store holdningsændringer, men derimod
en ny politisk dagsorden med vægt på værdipolitik (bl.a. indvandring) og
203