16.07.2013 Views

Et ganske levende demokrati - Aarhus Universitetsforlag

Et ganske levende demokrati - Aarhus Universitetsforlag

Et ganske levende demokrati - Aarhus Universitetsforlag

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

TAB E L 5.5.<br />

Oplevelse af stemmeafgivning som borgerdyd, opdelt efter alder. Pct.<br />

HVOR VI GTI GT ER D E T A T STEM M E VED<br />

V A LG E N E ? (G E NNE MS NI T P Å S K AL A ) (N )<br />

1990 2000<br />

1990 2000<br />

Alle 9,02 8,75 2008 1631<br />

18-29 år 8,77 8,09 382 327<br />

30-39 år 9,05 8,65 413 318<br />

40-49 år 9,12 8,83 387 290<br />

50-59 år 9,11 9,02 254 287<br />

60-69 år 9,25 9,15 267 188<br />

70 år + 9,09 9,10 252 221<br />

Anm.: I 1990 gik skalaen fra 1-10, i 2000 fra 0-10.<br />

På skalaen for godt medborgerskab vurderes det at stemme gennemsnitligt<br />

til 8,75 i 2000. Det er ifølge CID-undersøgelsen (ikke vist) højere end i<br />

andre lande, men i 1990 var gennemsnittet 9,02. En lille del af faldet kan<br />

skyldes, at der i 2000 er benyttet en skala 0-10 i stedet for den gamle skala<br />

1-10. Men som det fremgår af aldersopdelingen i tabel 5.5, tyder tallene for<br />

aldersgrupperne over 50 år på, at det ikke betyder ret meget – gennemsnittet<br />

er et fald på 0,06 for de tre alderskategorier over 50. Derimod er der et<br />

ret markant fald blandt de yngre, og det ligner en generationseffekt. I 1990<br />

var det kun de 18-29-årige, der var „afvigende“ – og de lå kun lidt under<br />

aldersgrupperne over 30 år. Men i 2000 er afvigelsen for de 18-29-årige<br />

blevet væsentligt uddybet, mens skalaværdien for de 30-39-årige nu stort set<br />

svarer til værdien for de 18-29-årige 10 år tidligere. De 40-49-årige er kun<br />

marginalt påvirket, og for aldersgrupperne over 40 år i 1990 (de, der er over<br />

50 år i 2000) er der så godt som ingen ændring og ingen aldersforskel.<br />

Det kan tyde på, at den underliggende langtidstendens godt kan være den<br />

samme i Danmark som i andre lande, men at den måske er neutraliseret<br />

af andre faktorer, der gør, at danskerne ved de senere valg i stigende grad<br />

har følt, de har en grund til at stemme. Tallene peger i øvrigt samtidig<br />

på, at synet på borgerdyder ikke er en rent mekanisk afspejling af faktisk<br />

valgdeltagelse.<br />

Inden vi går videre med spørgsmålet om, hvad der kan have modvirket en<br />

tendens til faldende stemmeafgivning også i Danmark, skal vi kort se på de<br />

84

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!