Et ganske levende demokrati - Aarhus Universitetsforlag

TAB E L 7.3.
Andel, der inden for det sidste år har deltaget aktivt i græsrodsaktion. 1979 og 2000.
18-69 (70)-årige. Pct.
1979 2000
Andel med aktiv deltagelse i græsrodsaktion 6,9 8,4
- indsamling underskrifter/penge 3,5 5,1
- uddeling af løbesedler mv. 3,3 2,4
- aktiv for at få aktionen i gang 4,4 5,1
(N) 1858 1576
mere fredelige former og/eller fra store landsdækkende folkebevægelser til
små, lokale underskriftsindsamlinger mv., sandsynligvis begge dele. Hvis
det er tilfældet, må vi også forvente, at det er et bredere udsnit af befolkningen,
socialt såvel som politisk, der i dag er involveret.
FRA V E N S TRE F LØJ S KUL T U R
TIL H V ERD A G S P O LITIK?
De første målinger af græsrodsdeltagelsen i 1979 viste tydeligt, at deltagelsen
var knyttet til en mobiliseringsproces. Deltagerne var unge, højtuddannede
og venstreorienterede. Mobiliseringen var så stærk, at det ud fra mange
betragtninger var rimeligt at medregne deltagelse i politiske musikfestivaler
som en form for græsrodsdeltagelse, sådan som det skete i Svensson og
Togeby (1986). Den stærke uddannelsesmæssige skævhed i deltagelsen betød,
at græsrodsdeltagelsen bidrog til at gøre den samlede politiske deltagelse
væsentligt mere socialt skæv. Spørgsmålet er så, hvorledes dette siden har
udviklet sig.
Ændringerne er markante, jf. tabel 7.4. Deltagelsen i 1979 var koncentreret
til de unge – f.eks. 32 pct. blandt 18-29-årige mod 18 pct. blandt
40-49-årige og dobbelt så mange aktive blandt 18-29-årige som i gruppen
af 40-49-årige. I 2000 er aldersforskellene helt udlignet op til 50-årsalderen.
Den generation, som i 1979 var 18-29 år og i 2000 rundt regnet mellem
40 og 49, har fastholdt samme aktivitetsniveau, som den havde dengang,
og hver ny alderskohorte har holdt en græsrodsdeltagelse på rundt regnet
dette niveau. Også de 50-59-årige og de 60-70-årige har stort set fastholdt
aktivitetsniveauet fra 1979, hvor de var ca. 20 år yngre. Ser vi bort fra
133