Et ganske levende demokrati - Aarhus Universitetsforlag

TAB E L 1 1 . 8 .
Effekt af social baggrund og parti på politisk tolerance
IKKE H O LDE MØ DE IKKE S O M N A BO
E T A-VÆRDIE R (ANT AL G R U PPE R ) (ANT AL G R U PPE R )
Køn 0,04 0,12*
Alder 0,09* 0,09*
Uddannelse 0,13* 0,08
Stilling 0,12* 0,09
Parti 0,18* 0,20*
Social tillid 0,09* 0,12*
Anm.: Social tillid omkodet til fem kategorier (0-2), (3-4), (5), (6-8) og (9-10).
* signifikant på 5 pct.-niveau.
naboer. Til gengæld er den politiske forskel endnu mere udtalt end før med
midterpartierne som de klart mest tolerante og højrefløjspartierne som
de mindst tolerante, efterfulgt af Venstre og Konservative. Venstrefløj og
socialdemokrater ligger her på linje. I tabel 11.8 er anført eta-koefficienter
for sammenhængens styrke (uden kontrol). Sammenhængens styrke bliver
generelt lidt svagere, når man kontrollerer for alle faktorer på én gang – men
ikke ret meget. Bortset fra effekten af parti (eta = 0,20) kommer ingen
effekter dog over 0,12. Det hænger sammen med, at forskellige personer
er intolerante over for forskellige grupper.
S O C I A L TIL L I D , P O LITIS K
DEL T A G E L S E O G T O L E R A NCE
Spørgsmålet er dernæst, om social tillid også er med til at skabe større tolerance,
eventuelt som mellemkommende variabel mellem politisk deltagelse
og tolerance, da tolerance ofte regnes til en af deltagelsens vigtige „opdragende“
effekter. Effekten bliver først tydelig, når social tillid omkodes til
fem kategorier (eta = 0,12), jf. tabel 11.8. Effekten består stort set uændret
efter kontrol for køn, alder og uddannelse. Til gengæld har politisk deltagelse
så godt som ingen effekt på tolerancen – hverken valg- og partideltagelse,
foreningsaktivitet, græsrodsdeltagelse eller politisk forbrug har signifikant
effekt (ikke vist). Der er i øvrigt heller ingen effekt af politisk interesse og
deltagelse i politiske diskussioner. De eneste signifikante effekter er sammenhængen
mellem forenings- og græsrodsaktivitet og social tolerance.
244