Et ganske levende demokrati - Aarhus Universitetsforlag

var mistilliden størst blandt de mindst miljøbevidste, og i 1998 og 2000 var
det de to grupper, der havde størst miljøbevidsthed, der også havde størst
tillid til politikerne. Den samme rangorden holder i 2001, men her er sammenhængen
mellem miljøbevidsthed og politikerholdninger så godt som
forsvundet; valgundersøgelsen er foretaget efter valget og for størstedelen
af interviewenes vedkommende efter at det stod klart, at VK-regeringen
ville skære kraftigt ned på miljøindsatsen.
En mere permanent kilde til mistillid er holdningen til EU (Goul Andersen,
1992a). Tabel 12.9 viser sammenhængen mellem generel sympati for
EU og tillid til politikerne – en sammenhæng, der gennem hele perioden
er stærkt positiv. Det har i øvrigt fra tid til anden været diskuteret, om
det er mistillid til politikerne, der er årsag til, at vælgerne ikke vil lytte til
disse politikeres gode råd vedrørende EU – en diskussion, man også har på
europæisk plan (Franklin, 2002; Svensson, 2002). Der er dog næppe tvivl
om, at det først og fremmest er holdningen til EU, der er udslaggivende
for holdningen til politikerne. Et godt indicium er de to afstemninger om
Maastricht-traktaten og Edinburgh-aftalen i henholdsvis 1992 og 1993. Her
TAB E L 1 2 . 9 .
EU-holdning og holdningsindeks for tillid til politikerne, 1984-2001
S Y MP AT I F O R E U 19 90 19 94 19 98 20 01
Meget positiv 5,50 4,80 6,50 6,46
5,33 5,16 5,84 6,21
4,82 4,75 5,34 5,54
4,37 4,62 5,01 5,37
3,86 3,80 4,35 4,78
Eta 0,29 0,24 0,30 0,29
(N) 151 127 174 194
349 758 808 842
218 558 450 495
164 361 354 365
92 217 215 130
Spørgsmål: ”Hvordan er Deres generelle holdning til EU – meget positiv, overvejende positiv,
overvejende negativ eller meget negativ”.
Anm.: Valgundersøgelsen 1990 omfatter kun ca. 1000 svarpersoner, Medborgerundersøgelsen
1640, de øvrige ca. 2000.
267