Et ganske levende demokrati - Aarhus Universitetsforlag

TAB E L 1 2 . 11.
Politisk tillid, efter alder, uddannelse, politisk interesse, social tillid og politiske holdninger.
Eta- og beta-koefficienter
S K AL A 0-1 0 ,
20 00
H O LDN ING S I N DE KS ,
20 00
H O LDN ING S I NDE KS ,
20 01
Eta Beta Eta Beta Eta Beta
Alder 0,07 0,07 0,17 0,08 0,12 0,07
Uddannelse 0,15 0,09* 0,26 0,11* 0,21 0,10*
Politisk interesse 0,26 0,21* 0,13 0,05 0,15 0,05
Social tillid 0,27 0,21* 0,20 0,09* 0,24 0,15*
Holdning miljø 0,09 0,04 0,16 0,10* 0,05 0,02
Holdning indvandring 0,24 0,15* 0,39 0,27 0,23 0,10*
Holdning EU 0,20 0,13* 0,28 0,21 0,29 0,24*
R 2
2000: Medborgerundersøgelsen; 2001: Valgundersøgelsen.
Anm.: * signifikant på 5 pct.-niveau.
17,70 23,70 15,90
og for deres politiske identitet som henholdsvis højre- eller venstreorienteret
som den traditionelle fordelingspolitiske højre-venstredimension (Borre,
2003a; Goul Andersen, 2003c). Der er mange betegnelser for den nye konfliktdimension:
materialisme-postmaterialisme, autoritær-libertær, nypolitik
eller værdipolitik. Men der er generel enighed om, at disse holdninger i de
fleste lande udgør en selvstændig, ny dimension i politikken – med miljøholdninger
som en del af denne dimension eller som en meget nært relateret
selvstændig dimension. Det er også en udbredt opfattelse i litteraturen, at det
er den postmaterielle eller libertære pol, der er karakteriseret ved mistillid
til politikerne. Men i Danmark var det allerede i 1994 omvendt (Borre &
Goul Andersen, 1997: 316), og det blev siden hen forstærket. I Danmark
har det altså i det sidste tiår været postmaterialisterne eller det værdipolitiske
venstre, der har haft størst tillid til politikerne, mens materialisterne eller
det værdipolitiske højre er dem, der har haft størst mistillid – stik modsat
hvad man finder beskrevet i store dele af den internationale litteratur.
Det må antages at være en funktion af dels den førte politik, dels vælgernes
holdninger. Eller mere præcist af afstanden mellem de to. Man finder da
også allerede i 1994 en stort set lineær sammenhæng mellem policy distance
og mistillid – hvor policy distance er målt som summen af afvigelser mellem
svarpersonens egen placering og oplevelse af placeringen for det største
269