Et ganske levende demokrati - Aarhus Universitetsforlag

en forandring fra et traditionelt industrisamfund med forholdsvis stærke
hierarkiske strukturer og tilhørende værdier til et mere netværkspræget
„informationssamfund“, hvor hierarkierne bliver „fladere“, både af rent
produktivitetsmæssige grunde, og fordi forventningerne eller kravet om
medbestemmelse i samfundet og i hverdagen bliver stærkere (Castells,
1996; Inglehart, 1997). Vi har ikke ældre historiske data at sammenligne
med til dokumentation, og ligesom det er vildledende at forestille sig en
„demokratiets guldalder“, er det også vildledende at forestille sig en „hierarkiets
guldalder“, hvor medarbejdere og brugere var helt uden indflydelsesmuligheder.
Men man gør næppe vold på virkeligheden ved at antage,
at tendenserne er forstærkede.
Som nævnt i kapitel 2 ligger deltagelse i „det lille demokrati“ på kanten
af, hvad der kan opfattes som politisk deltagelse. Det kan ud fra en instrumentel
betragtning være nærliggende – og det involverer, som vi skal se,
også ofte samhandling med andre. Men egentlig er definitionen ikke så
afgørende. Mere afgørende er det for det første, at der netop er tale om
flydende grænser, ikke skarpt adskilte sfærer – formel og uformel brugerdeltagelse,
respektive indflydelse på arbejdspladsen, kan være „funktionelle
alternativer“, hvor det ene kan supplere eller måske næsten overflødiggøre
det andet. F.eks. kan problemer løses uformelt i den enkelte klasse, så det
delvist overflødiggør skolebestyrelsen, eller problemer kan afklares uformelt
mellem ledere og underordnede, så det udtynder samarbejdsudvalgets funktion.
For det andet er der mulighed for at erhverve sig videns- og navnlig
handlekompetencer i det lille demokrati, som også kan have en effekt i
forhold til „det store demokrati“; ikke mindst arbejdspladsen har traditionelt
været set som en „skole i demokrati“ (Pateman, 1970). Og for det tredje er
der ud fra en medborgerskabssynsvinkel under alle omstændigheder tale
om en styrkelse af borgerens autonomi og medbestemmelse i hverdagen.
Man skal dog omvendt ikke være helt blind for, at der også kan ske en
forvandling af brugere til forbrugere og dermed en af-læring af den borgerrolle,
der tilsiger et vist mådehold i krav og en vis hensyntagen til andres
interesser. Det er en skepsis, der navnlig har knyttet sig til diskussionen
om overdreven indførelse af valgmuligheder i den offentlige sektor, støttet
af tanker om servicedeklarationer, frit valg mellem offentlige og private
udbydere etc. Den økonomiske fare er, at det stik mod hensigten kan overbelaste
de offentlige budgetter 2 ; den demokratiske fare er, at det kan erodere
den opbygning af fællesskaber, der også ligger i de offentlige institutioner.
Over for den demokratiske skepsis kan der dog rejses flere modargumenter:
166