Et ganske levende demokrati - Aarhus Universitetsforlag

KAPI T E L 1 4
ET GANSKE L E V E N D E DE M O K R AT I
Hvordan står det så alt i alt til med demokratiet i Danmark ved starten af
det 21. århundrede, når man ser det fra medborgernes synsvinkel og lægger
vægt på et fuldt og lige medborgerskab samt orientering mod fællesskabet
og mod fælles problemer? Er det en forfaldshistorie eller en tilblivelseshistorie?
Det er nok mest det sidste, men svaret afhænger af, hvad man
vælger som sammenligningsgrundlag: demokratiske idealer, andre lande
eller fortiden.
ET Æ N D R ET D E M O K R A T I
En sammenligning med fortiden vil først og fremmest hæfte sig ved, at
det politiske medborgerskab og rammerne herfor er ændret. Industrisamfundets
dominerende bevægelser er svækkede, nye former for deltagelse
er kommet til, politiske identiteter er forandrede, og medborgerskabet har
fået flere niveauer.
F r a stæ r k e bevæ gel s e r t i l stæ r k e m e d b orger e
Et afgørende træk ved udviklingen de sidste 30 år er den fortsatte svækkelse
– navnlig som bevægelser – af industrisamfundets store, klassebaserede bevægelser:
partierne, fagbevægelsen og landbrugets foreninger. Medlemstallet,
deltagelsen eller begge dele er gået stærkt tilbage. Udviklingen er ikke helt
uden nuancer: Der er stadig mange af de politisk interesserede danskere, som
er partimedlemmer i en periode, og det er navnlig de mindre interesserede
medlemmer (de klasse- og partiloyale), der er forsvundet. Men aktiviteten
i partierne er gået yderligere tilbage i det sidste tiår. Og modviljen mod
partimedlemskab næres af grundlæggende tendenser i samfundet, bl.a. at
folk mangler tid og hellere vil stå frit og tage stilling fra sag til sag.
Arbejderbevægelsen er ramt af faldende entusiasme og manglende loyali-
299