Et ganske levende demokrati - Aarhus Universitetsforlag

kilde til social tillid og opbygning af fællesskabsorientering. Pessimisterne
har set det lille demokrati som en potentiel trussel mod ligheden, hvor de
ressourcestærke sætter sig på mulighederne, og som en kilde til forstærkelse
af en individualistisk, egocentreret indstilling.
I det store og hele synes denne skepsis imidlertid at kunne tilbagevises.
Deltagelse i det lille demokrati er ualmindelig lige fordelt og fører ikke
til nogen nedbrydning af fællesskabs- eller solidaritetsnormer. Omvendt
kan optimisterne kun trække begrænsede veksler på det lille demokrati.
Der er dog indicier for, at det lille demokrati indeholder visse politiske
læringseffekter, selv om vi ikke kan være helt sikre på årsagsretningen. Til
gengæld er der intet i data, der taler for, at deltagelse i det lille demokrati
skulle styrke opbygningen af social kapital i samfundet, i hvert fald ikke
når det gælder hovedaspektet social tillid. Men uanset om der kan trækkes
videre effekter, er det under alle omstændigheder et meget væsentligt træk
ved det danske samfund, at denne form for uformelt nærdemokrati – med
sundhedsvæsenet som delvis undtagelse – er medvirkende til at give den
enkelte borger en stærk følelse af kontrol med sin egen daglige tilværelse,
både som servicebruger og på jobbet.
Not e r
1. Et andet aspekt, som vi ikke skal behandle her, er økonomisk demokrati, som kan
tænkes i en mangfoldighed af former, og som spillede en betydelig rolle på den danske
politiske dagsorden i 1970’erne og frem til sidste halvdel af 1980’erne.
2. Således er det rundt om i Europa en stigende bekymring ved markedsorienterede
reformer i den offentlige sektor, der sigter mod at gøre borgere til forbrugere og
institutioner til producenter, at de kan føre til stadig faldende kontrollerbarhed af
velfærdsudgifterne (Leibfried, 2003) – en interessant utilsigtet sideeffekt af ønsket om
effektivisering. Yderpunktet er den vidtgående privatisering i USA, hvor velfærdsudgifterne
er af samme størrelse som i Vesteuropa (Adema, 2001), men langt mere socialt
skævt fordelt – og langt mindre effektive.
3. Vi kan dog ikke helt udelukke, at der også kan være en kausalitet den modsatte vej,
så det undertiden er deltagelse, der skaber utilfredshed.
190