Et ganske levende demokrati - Aarhus Universitetsforlag

forbedringer og forringelser (Nannestad & Paldam, 1999): Forringelser,
der retter sig mod bestemte grupper, kan i højere grad forventes at skabe
et interessebestemt reaktionsmønster.
Når det gælder organiserede politiske handlinger, er der ingen tvivl om,
at politikken er interessebestemt – og ofte ganske snævert interessebestemt.
Det er nu engang interessegruppers rolle. Der er heller ingen tvivl
om, at forringelser, der rettes ensidigt mod bestemte grupper, skaber stor
modstand. Men de bredere folkelige holdninger er langt mindre snævert
interessebestemte, og det er en myte, at man ikke kan få befolkningens
accept af forringelser – når der er tilstrækkeligt stærke argumenter for, at
de er nødvendige.
I D E A L I STISKE OG EGOISTISKE V Æ L G E R E
Der er dog forskelle i befolkningen med hensyn til, om folk reagerer
snævert interessebestemt eller ej. Det kan illustreres med en casestudie fra
2001-valget. Et karakteristisk træk ved valget var en markant ændring i
vælgernes vurdering af de privatøkonomiske konsekvenser af valgets udfald
sammenlignet med 1998. I 1998 mente en tredjedel, at de selv ville få flest
penge til rådighed under en socialdemokratisk regering. Samme andel
mente, en borgerlig regering ville give mest, og en tredjedel mente ikke,
der ville være nogen væsentlig forskel. Men i 2001 mente 49 pct., at de
ville få flest penge til rådighed under en borgerlig regering, mens kun 22
pct. troede, en socialdemokratisk regering ville være bedst for privatøkonomien,
jf. tabel 13.11.
Ikke overraskende er der en stærk sammenhæng mellem vælgernes partivalg
og vurderingen af de privatøkonomiske konsekvenser. En sådan
sammenhæng findes på alle tilsvarende spørgsmål og skyldes delvis et
ønske om at efterrationalisere eller legitimere partivalget. Men det kan
man blandt andet tage højde for ved at se på ændringer i stemmeafgivning
som afhængig variabel. En sådan analyse afslører hurtigt, at den ændrede
vurdering af de privatøkonomiske konsekvenser ikke generelt påvirkede
valgets udfald (Borre, 2003b: 324). Der er snarere tale om en konstatering
end om en motivationsfaktor.
Men det kan alligevel være interessant at se på, hvor ofte folk bevidst
stemmer imod deres egne privatøkonomiske interesser. Tilsyneladende er
dette væsentligt mere udbredt blandt yngre og bedreuddannede vælgere end
blandt ældre og lavereuddannede. Borgerne har et ganske realistisk billede
293