Et ganske levende demokrati - Aarhus Universitetsforlag

mere end den oprindelige problematik om medborgerskab og social klasse
– selv om uddannelse og klasse fortsat er en afgørende kilde til ulighed i
politisk deltagelse.
Et andet af de „nye“ aspekter er kønsproblematikken, som tidligt blev
taget op af feministiske forskere (Lister, 1997; Orloff, 1993; Siim, 1991; 1999;
2000). Årsagerne er åbenbare: Kvinder havde for længst opnået fulde civile
og politiske rettigheder. Men det har knebet med de sociale rettigheder.
Og trods formel ligestilling har der været utallige de facto begrænsninger
på kvinders muligheder for fuld og lige deltagelse som medborgere i samfundslivet.
Både dette og kravet om at specificere medborgerskabet på køn
har stået centralt i denne tradition (Siim, 2000).
Også marginalisering på arbejdsmarkedet truer det fulde medborgerskab.
Marginalisering henviser til, at ledighed koncentreres hos bestemte personer.
Det er ydermere hævdet, at de tryghedssystemer, som skulle sikre
medborgerskab, i stedet fastholdt de marginaliserede i ledighed – så der i
en global økonomi kunne være et trade off mellem sociale rettigheder og
beskæftigelse (OECD, 1994). Det udfordrer hele grundlaget for Marshalls
tankegang. Konservative sociologer har fulgt op med teorier om udviklingen
af en underklasse kendetegnet ved „afhængigheds-“ eller „forsørgerkultur“
(Murray, 1984). Selv om de økonomiske teorier er kritiseret og til
dels modificeret (Goul Andersen et al., 2002; Goul Andersen et al., 2003;
Smith et al., 2003), lever diskussionen fortsat, og det gør diskussionen om
marginaliseringens effekt på medborgeridentiteter også. Men navnlig er
marginaliseredes medborgerskab (Goul Andersen, 1996b; 2003b) forblevet
centralt, og forskningen i marginalisering og social exclusion trækker stærkt
på Marshalls begreb om fuldt medborgerskab (Roche, 1992; Room, 1995;
Littlewood & Herkommer, 1999; Vleminckx & Berghman, 2001; Goul
Andersen et al,, 1998; Goul Andersen, 2003a). Nævnes bør også diskussionen
om, hvorvidt fuldt medborgerskab forudsætter deltagelse på arbejdsmarkedet
(Pixley, 1993; Korpi, 2002), eller om man i dag kan forestille
sig et fuldt medborgerskab også for dem, der i lange perioder står uden for
arbejdsmarkedet (Offe, 1996; Jordan, 1998).
Immigration er en anden udfordring (Bottomore, 1992; Goul Andersen
& Hoff, 2001; Togeby, 2002; 2003). Marshall antog indirekte, at alle borgere
inden for nationalstatens rammer var statsborgere og medlemmer af
den samme kultur. Mange indvandrere opfylder ingen af disse kriterier.
Nu er multikulturalisme ikke nogen forhindring for medborgerskab, og af
politiske rettigheder er det næsten kun valgretten, der er begrænset for ikke-
19