Et ganske levende demokrati - Aarhus Universitetsforlag

er kaldt „aktiv subpolitik“ (Micheletti, 2003: 29), hvor individer som led
i deres daglige, individuelle gøren og laden også tager et politisk ansvar.
Udtrykket hverdagsmagere indfanger også denne nedbrydning af de formelle
grænser mellem politik og hverdagsliv (Bang & Sørensen, 1999a; 1999b;
Micheletti, 2003: 31). Heri ligger en klar adskillelse fra den traditionelle
forbrugerboykot, der er en kortvarig, organiseret aktion. Der er kort sagt
gode analytiske grunde til at skelne mellem politisk forbrug og græsrodsdeltagelse
– som det vil fremgå, er der også gode empiriske grunde dertil.
Tendensen til, at politisk deltagelse forskyder sig mod „subpolitik“, har
almindeligvis været kædet sammen med manglende tiltro til „etablerede“
kanalers effektivitet og med politisk mistillid (Beck, 1996). Det forekommer
dog ikke specielt velbegrundet – der kunne argumenteres lige så overbevisende
for at se sådanne politiske aktiviteter i hverdagen som et naturligt
supplement.
Det næste spørgsmål er så, om politisk forbrug overhovedet skal ses som
et politisk fænomen, og hvor man i givet fald skal trække grænsen. Her synes
det uomgængeligt at trække grænsen til „normalt“ forbrug ud fra hensigten.
Den afgørende skillelinje er, om sigtet med forbrugsvalget retter sig udad –
mod at påvirke andre aktørers handlinger – eller indad, mod at tilfredsstille egne
præferencer, jf. figur 8.1. Til det sidste må også regnes overholdelse af en norm
(f.eks. at spise vegetarisk eller at undlade at spise svinekød); sigtet hermed er
nemlig normalt ikke at påvirke samfundet. Derfor kan hverken etisk-religiøst
forbrug eller kvalitetsbevidst forbrug regnes som politisk forbrug.
Politisk forbrug, der sigter mod at opnå ændringer i samfundet, kan
som nævnt opdeles efter to kriterier: Om der er tale om til- eller fravalg,
F I G U R 8.1.
Forskellige former for politisk og ikke-politisk forbrug
Fravalg af varer
(negativt politisk
forbrug)
Tilvalg af varer
(positivt politisk
forbrug)
Kollektiv/
organiseret
Boykotaktion
(klassiske studieobjekt)
Solidaritetsaktion
(sjælden)
P Å V I RK E AN D R E A K T Ø R E R
(PO L I T I S K FO RBRU G )
Individuel/
ikke organiseret
Etisk-politisk forbrug
(køber f.eks. ikke æg af
burhøns)
Bæredygtigt forbrug
(køber f.eks. økologisk)
IKKE PO LIT IS K FO R B RU G :
Overholde norm,
tilfredsstille præferencer
Etisk-religiøst forbrug
Kvalitetsbevidst forbrug
143