Et ganske levende demokrati - Aarhus Universitetsforlag

nordiske lande. Det gælder for oplevelsen af påvirkningsmuligheder på
skolen såvel som på arbejdspladsen, og det gælder oplevelsen af valgfrihed i
skolen. Hertil kommer i øvrigt indflydelsen for studerende (ikke vist), hvor
Danmark ligger højest af alle på såvel voice- som exit-dimensionen. Der er
dog undtagelser: Således er danskernes oplevelse af indflydelse i sundhedsvæsenet
lidt lavere end i Schweiz og Holland, og navnlig er oplevelsen af
valgfrihed i sundhedsvæsenet – vi taler her om år 2000 – klart lavere end
i gennemsnittet af de øvrige lande. Man kan diskutere rimeligheden af at
medregne exit-mulighederne på arbejdsmarkedet som en selvstændig faktor
– her ligger Sverige og Holland højere – men gør man det, overgås den
oplevede nærdemokratiske indflydelse i Danmark akkurat af Holland. Ser
vi alene på voice, ligger Danmark dog i top. Specielt er forskellen til Sverige
ganske slående; mens man i Danmark forholdsvis ukritisk har hyldet
ideen om brugerindflydelse, har man i Sverige ment i langt højere grad
at burde afveje dette mod det formelle politiske ansvar, så man har været
mere tilbageholdende med at uddelegere magt fra kommunalbestyrelsestil
institutionsniveau. Formentlig er det en del af forklaringen på, at også
den uformelle brugerindflydelse er klart lavere i Sverige, mest udtalt på
skoleområdet. At forskellen genfindes på arbejdspladsen, tyder dog på, at
der også ligger kulturelle forskelle bag.
FAK T I S K D E L T A G E L S E
Hvor udbredt er så deltagelsen på institutionsniveau og på arbejdspladsen,
og hvordan har det ændret sig over tid? Her bygger alle danske undersøgelser
på spørgsmålet, om svarpersonen inden for det pågældende område
har „gjort noget for at opnå forbedringer eller modvirke forringelser“
inden for de sidste 12 måneder. Selv om man næppe skal tage svarene som
udtryk for nogen helt eksakt måling, går det dog an som et groft mål – og
navnlig går det an at sammenligne mellem områder, over tid og mellem
lande. Spørgsmålet sigter strengt taget til såvel voice som exit – der er dog
grund til at tro, at det navnlig er voice-aspektet, der er målt.
Hovedtallene for Danmark fremgår af tabel 9.5, og her kan vi også drage
visse sammenligninger mellem 1990 og 1998/2000. Sammenligningen
med forvaltningen begynder i øvrigt nu at halte, idet det at have „gjort
noget“ i forhold til forvaltningen strengt taget må betyde klage/rekurs. Vi
skal derfor koncentrere os om serviceområdet. Kun på ét felt er spørgsmålene
helt identiske, nemlig når det gælder arbejde. Her er andelen, der
175