Et ganske levende demokrati - Aarhus Universitetsforlag

med hensyn til aktivitet. Støtte til partiet i den ene eller den anden form
er hovedmotiv for indmeldelse. Ønsket om at tage stilling fra sag til sag,
manglende tid og oplevelser af, at aktiviteten bedre kan lægges andetsteds,
er hovedmotiverne til ikke-indmeldelse.
Partierne dør som mobiliseringskanaler, men de består – ikke mindst i
Danmark – som identifikationspunkter. De strukturerer stemmeafgivningen,
og de står til ansvar over for vælgerne. Selv om borgerne deltager på
andre måder, efterlader partiernes tilbagegang dog væsentlige tab: For det
første et tab af en tovejskommunikationskanal mellem borgere og politikere.
Og for det andet et tab af en deltagelsesform, hvor lavtuddannede havde
højere deltagelse end højtuddannede.
Not e r
1. Med påvirkning af input-siden tænkes på at stille krav, sætte emner på dagsordenen,
påvirke beslutninger (love) – modsat påvirkning på output-siden, der henviser til
påvirkning, efter at der er truffet beslutning, når love skal føres ud i livet og forvaltes
i det daglige. Der er forskel på at påvirke folkeskoleloven og at påvirke forholdene i
en given klasse i en given skole.
2. Sofavælgerprocenten er i øvrigt lidt højere i Medborgerundersøgelsen end i valgundersøgelsen
1998, så det er ikke den tidsmæssige afstand, der får folk til at „glemme“,
at de ikke har stemt. Snarere er det den trods alt fortsat meget stærke norm om, at
man bør stemme.
3. Der er også en interessant interaktion mellem uddannelse, politisk interesse og stemme
på Dansk Folkeparti (Goul Andersen & Clement, 2003). Partiet har normalt størst
tilslutning blandt vælgere med lav politisk interesse, men blandt vælgere med kort
skoleuddannelse fik DF i 2001 flest stemmer blandt de politisk interesserede.
94