Et ganske levende demokrati - Aarhus Universitetsforlag

TAB E L 1 1 . 9 .
Etnisk tolerance, opdelt efter køn, alder, uddannelse og social tillid
I N DEKS 0-100 (N)
1. Lav social tillid (0-2) 27,4 95
2. (3-4) 37,4 117
3. (5) 40,8 267
4. (6-8) 49,4 909
5. Høj social tillid (9-10) 56,6 251
M C A - AN AL Y S E E T A B E T A
Køn 0,05 0,04
Alder 0,33 0,24*
Uddannelse 0,47 0,36*
Social tillid 0,29 0,21*
R 2
Anm.: * signifikant på 5 pct.-niveau.
30,8 pct.
dier for social tillid, til 56,6 for de højeste. Det svarer til en eta = 0,29, og
selv efter kontrol for køn, alder og uddannelse består en beta = 0,21. Den
direkte effekt af uddannelse såvel som alder er dog større (hhv. beta = 0,36
og 0,24). Der er altså i Danmark en markant sammenhæng mellem generel
social tillid og holdning til indvandrere. For første gang i analysen er der
nu også en høj forklaret varians. Det bekræfter, at social tillid på mange
måder er en nøglevariabel i forståelsen af medborgerskabet i Danmark i
dag.
TOLE R A N T E OG T I L L I D SFU L D E D A NSKE R E
Danskerne har – sammen med de øvrige skandinaver – en ualmindelig høj
social tillid og i særklasse en høj social og politisk tolerance. Begge dele
kendetegner navnlig de unge/midaldrende og de veluddannede.
Forestillingen om, at social tillid skabes i det civile samfund, finder kun
ringe støtte i materialet – i bedste fald er der en målelig sammenhæng
med social og politisk deltagelse, nærmere bestemt forenings- og netværksdeltagelse.
Nærdemokratisk deltagelse, græsrodsdeltagelse, parti- og
valgdeltagelse, sågar ydelse af hjælp til svage, har ingen effekt. Vigtigste
246