Et ganske levende demokrati - Aarhus Universitetsforlag

TAB E L 9.7.
Hvad har de aktive gjort for at påvirke. 2000. Pct. lodret.
HVAD G J ORD E D E N Æ R M ERE BE STEM T F O R A T P Å VIR K E SUND HEDS­
... (HE N V E NDTE S I G T I L ...) SKOLE VÆSEN ARBEJ D E
Den umiddelbart ansvarlige (lærer, læge, chef) 86 82 90
Embedsmand/myndighed 13 11 4
Politiker eller politisk parti 6 1 2
Forening (herunder tillidsmand) 5 4 14
Advokat, juridisk rådgiver 1 2 0
Medierne (aviser, radio, tv) 4 2 1
Andre i samme situation (forældre, patienter, kolleger) 61 8 62
Familie, slægtninge, venner 14 22 12
Exit: Skiftede skole, læge, arbejdsgiver 6 22 6
Andet 7 11 6
(N) 176 203 600
om der som udgangspunkt er tale om en individuel form for deltagelse,
sker det altså typisk sammen med andre – hvilket igen synes ensbetydende
med, at deltagelsen typisk ikke er begrænset til rent snævre, individuelle
problemer. På sundhedsområdet står folk dog typisk helt alene; kun otte
pct. henvender sig til andre patienter.
Karakteristisk er det også, at familie og venner kun sjældent involveres.
Kun på sundhedsområdet spiller det en vis rolle. Det er også her, exit muligheden
benyttes, nemlig af 22 pct., hvorimod tallet for skole og arbejdsplads
er så lavt som seks pct. Ydermere benyttes exit-muligheden formentlig typisk
i kombination med voice. Antallet af svarpersoner er lille, men 10 ud af de
11, der havde skiftet skole inden for de sidste 12 måneder, havde også gjort
andet for at påvirke, og det samme gælder 94 pct. af dem, der havde skiftet
arbejdsplads. På sundhedsområdet havde 77 pct. af dem, der skiftede læge,
sygehus o.l., gjort andet først.
Handlingsmønstret er i hovedtræk det samme som i andre lande; men der
er dog et par karakteristiske forskelle: Danskerne involverer i højere grad
andre forældre, når det gælder skolen (61 pct. mod et uvejet gennemsnit
på 48 pct. for alle lande), de inddrager i langt mindre grad foreninger på
skoleområdet (uvejet gennemsnit for alle lande er 18 pct.), og de inddrager i
178