Læs bogen her: Jæger – i krig med eliten

thumbs up til de britiske loadmasters, som melder klar til cockpittet i deres
radio. Med bremserne i bund opbygger piloterne kraft, og kabinen ryster, som
om den er ved at kollapse. Så slipper bremserne, motorerne frigiver al deres
kraft, og jeg bliver trykket tilbage i sædet, mens flyet accelerer ned ad
stranden. Så snart det slipper jorden, bliver flyet roligt og stiger brat ud over
Vesterhavet. Hele operationen er forløbet efter planen. Jeg vender mig om og
kigger på ambassadøren på bagsædet. Han sidder med et stort, påmalet smil
i sit fede dukkehoved. Jeg gengælder med et grin. Det har været en
forrygende nat. Efter nogle få timers søvn kører vi på igen, og resten af ugen
fortsætter på samme måde. Vi forbereder operationerne om dagen,
gennemfører dem på mål og objekter om natten og sover kun et par timer.
Herligt! I dagtimerne træner vi også en af Jægerkorpsets kompetencer: at
blive indsat og afhentet med helikopter. Her er jungle extraction mest
populær, fordi det er hylende morsomt. Det er en metode, der, som ordet
antyder, ofte benyttes i jungle, hvor tætte trækroner rager 5080 meter op fra
jorden og gør det umuligt for helikopteren at lande, når en patrulje skal
indsættes eller hentes ud fra et operationsområde. I stedet sænker den lange
reb ned til jægerne, som hægter sig i med en karabinhage, hvorefter
helikopteren stiger og flyver ud af området. Vi træner det på flyvestationen og
er genstand for megen måben i bilerne på den tæt trafikerede Thisted
Landevej, når vi overhaler dem hængende 25 meter under helikopteren i et to
centimeter tykt tov. Vi træner også rappelling, som er velegnet, når
helikopteren ikke kan komme tilstrækkelig langt ned over målet, eller hvis vi
har tung udrustning på. Så kan vi fire os ned i tynde reb fra op til 50 meters
højde. En tredje form for helikopterteknik bruger vi, da vi en nat indgår i et
storstilet angreb på Aalborgs enorme kraftværk, Nordkraft, der ligger ud til
Limfjorden. I britiske, tyske og danske helikoptere flyver vi i samlet formation
low level over fjorden. Jeg er i den forreste og sidder kampklædt halvt ude af
helikopteren med støvlerne på mederne og kan i mine natbriller betragte
synet af seks helikoptere bag mig. Uden at helikopterne lander, springer vi
synkront ned på taget, mens andre ved hjælp af fastroping fi-rer sig ned på
taget i 15 meter lange reb. På de forskellige etager og i de enorme haller på
kraftværket bliver vi angrebet af et stort antal terrorister. Ammunitionen er
farveprojektiler, som kan skyde et øje ud fra 25 meters afstand, hvorfor der
under hele operationen er meget kontant afregning, hvis man laver den
mindste taktiske fejl. Også disse terrorrister får vi dog nedkæmpet, og endnu
en gang har Night Hawk levet fuldt ud op til vores svenske søsterenheds
prædikat: Probably the best exercise in the world. Jeg er på rigtig mange
gode øvelser med Jægerkorpset. Vi bruger for eksempel en masse tid på
rumkamp, Close Quarter Battle. Det træner vi i skydehuse, kill houses, i
Sverige, Norge og Tyskland, hvor der anvendes skarp ammunition. Det er
bygget med skudsikre mure og vægge og byder på livagtige effekter for at
stresse jægerne. For eksempel tøris, der pumpes ud i rummene, flashlys der
blinker, og en øredøvende krigslarm, som gør kommunikation næsten umulig.
For at optimere træningen har alle rum små kameraer, som filmer patruljen og
prompte afslører fejl. Sådan byder dagligdagen i jægerpatruljerne ofte på et
overflødighedshorn af udfordrende oplevelser. Vi er så privilegerede at have
de fornødne ressourcer til at træne overalt i verden med de bedst tænkelige
sparringpartnere, og langt den største del af vores træning finder sted i
udlandet, fordi vi simpelthen ikke har de fornødne faciliteter eller klimatiske