Læs bogen her: Jæger – i krig med eliten

clausfrandsen.files.wordpress.com

Læs bogen her: Jæger – i krig med eliten

thumbs up til de britiske loadmasters, som melder klar til cockpittet i deres

radio. Med bremserne i bund opbygger piloterne kraft, og kabinen ryster, som

om den er ved at kollapse. Så slipper bremserne, motorerne frigiver al deres

kraft, og jeg bliver trykket tilbage i sædet, mens flyet accelerer ned ad

stranden. Så snart det slipper jorden, bliver flyet roligt og stiger brat ud over

Vesterhavet. Hele operationen er forløbet efter planen. Jeg vender mig om og

kigger på ambassadøren på bagsædet. Han sidder med et stort, påmalet smil

i sit fede dukkehoved. Jeg gengælder med et grin. Det har været en

forrygende nat. Efter nogle få timers søvn kører vi på igen, og resten af ugen

fortsætter på samme måde. Vi forbereder operationerne om dagen,

gennemfører dem på mål og objekter om natten og sover kun et par timer.

Herligt! I dagtimerne træner vi også en af Jægerkorpsets kompetencer: at

blive indsat og afhentet med helikopter. Her er jungle extraction mest

populær, fordi det er hylende morsomt. Det er en metode, der, som ordet

antyder, ofte benyttes i jungle, hvor tætte trækroner rager 5080 meter op fra

jorden og gør det umuligt for helikopteren at lande, når en patrulje skal

indsættes eller hentes ud fra et operationsområde. I stedet sænker den lange

reb ned til jægerne, som hægter sig i med en karabinhage, hvorefter

helikopteren stiger og flyver ud af området. Vi træner det på flyvestationen og

er genstand for megen måben i bilerne på den tæt trafikerede Thisted

Landevej, når vi overhaler dem hængende 25 meter under helikopteren i et to

centimeter tykt tov. Vi træner også rappelling, som er velegnet, når

helikopteren ikke kan komme tilstrækkelig langt ned over målet, eller hvis vi

har tung udrustning på. Så kan vi fire os ned i tynde reb fra op til 50 meters

højde. En tredje form for helikopterteknik bruger vi, da vi en nat indgår i et

storstilet angreb på Aalborgs enorme kraftværk, Nordkraft, der ligger ud til

Limfjorden. I britiske, tyske og danske helikoptere flyver vi i samlet formation

low level over fjorden. Jeg er i den forreste og sidder kampklædt halvt ude af

helikopteren med støvlerne på mederne og kan i mine natbriller betragte

synet af seks helikoptere bag mig. Uden at helikopterne lander, springer vi

synkront ned på taget, mens andre ved hjælp af fastroping fi-rer sig ned på

taget i 15 meter lange reb. På de forskellige etager og i de enorme haller på

kraftværket bliver vi angrebet af et stort antal terrorister. Ammunitionen er

farveprojektiler, som kan skyde et øje ud fra 25 meters afstand, hvorfor der

under hele operationen er meget kontant afregning, hvis man laver den

mindste taktiske fejl. Også disse terrorrister får vi dog nedkæmpet, og endnu

en gang har Night Hawk levet fuldt ud op til vores svenske søsterenheds

prædikat: Probably the best exercise in the world. Jeg er på rigtig mange

gode øvelser med Jægerkorpset. Vi bruger for eksempel en masse tid på

rumkamp, Close Quarter Battle. Det træner vi i skydehuse, kill houses, i

Sverige, Norge og Tyskland, hvor der anvendes skarp ammunition. Det er

bygget med skudsikre mure og vægge og byder på livagtige effekter for at

stresse jægerne. For eksempel tøris, der pumpes ud i rummene, flashlys der

blinker, og en øredøvende krigslarm, som gør kommunikation næsten umulig.

For at optimere træningen har alle rum små kameraer, som filmer patruljen og

prompte afslører fejl. Sådan byder dagligdagen i jægerpatruljerne ofte på et

overflødighedshorn af udfordrende oplevelser. Vi er så privilegerede at have

de fornødne ressourcer til at træne overalt i verden med de bedst tænkelige

sparringpartnere, og langt den største del af vores træning finder sted i

udlandet, fordi vi simpelthen ikke har de fornødne faciliteter eller klimatiske

More magazines by this user
Similar magazines