Samlet tekst

også er blevet anvendt ovenfor. 12 Birger Langkjær gør opmærksom på, at disse elementer
også i tilskuerens oplevelse vil indtage vidt forskellige funktioner, og ikke uden videre er
sammenlignelige. 13 Selvom musik og dialog i en filmisk kontekst begge er lydlige
fænomener, er der stor forskel på deres grad af referentialitet. Sproget kan adressere
sagsforhold i det fiktive univers med stor grad af præcision, mens musikkens referen-
tialitet er af mere åben og abstrakt karakter. Men som det er blevet vist i eksemplet,
arbejder de forskellige lydlige domæner ofte tæt sammen. I et forsøg på at beskrive
lydsidens bidrag under en samlebetegnelse, bruger den franske teoretiker Michel Chion
begrebet added value. 14 Hermed ønsker han at fremhæve, hvordan filmlyds funktion kan
beskrives som “an expressive and informative value with which a sound enriches a given
image.” 15 Uden at medtage alle de teoretiske implikationer dette begreb rummer hos
Chion, kan det tjene som et midlertidigt afsæt for en bestemmelse af de lydmæssige
betragtninger, der blev gjort i anslagsanalysen.
! Jeg har forsøgt at fremhæve de steder, hvor lydsiden på en særlig måde kan siges at
tilføje valør til billedet. 16 Fælles for de steder er, at den lydmæssige orkestrering er
ekspressiv, idet den tilfører en betydning, som er mere end en bekræftelse af
billedelementer. 17 Lyden i al sin sammensathed bliver en helt central komponent, som
konstituerer og motiverer afkodningen af det filmiske narrativ. I rådsforsamlingsscenen
bliver et relativt afgrænset diegetisk rum via musik, reallyde og ekspressive dialog-
elementer tilført en række narrative informationer og betoninger, som rækker ud over,
12 Se fx Langkjær, Birger: Den lyttende tilskuer, Museum Tusculanums Forlag 2000, s. 22 eller Buhler, James &
Neumeyer, David & Deemer, Rob (ed.): Hearing the Movies. Music and Sound in Film History. Oxford
University Press 2010, s. 10, hvor tredelingen kaldes “Music, speech, sound effects”.
13 Langkjær 2000, s. 22.
14 Chion, Michel: “Projections of Sound on Image”, i Robert Stam & Toby Miller: Film and Theory. An
Anthology, Blackwell Publishers 2000, s. 112.
15 Ibid., ss.
16 Jf. Langkjærs oversættelse af Chions begreb added value, Langkjær 2000, s. 124.
17 Se fx Buhler 2010, s. 16, hvor en skelnen mellem reallydens normalfunktion og dens mere ekspressive
funktion opsummeres således: “sound effects can provide new information, but more often they aid
narrative by directing attention to and confirming existing image track elements.”
10