Samlet tekst

egreber bevæger denne relationelle stilhed sig fra en generisk og dernæst til en diegetisk
stilhed. 131
! Den generiske stilhed består i, at der her anvendes en lydstrategi, som er
påfaldende tavs i forhold til, hvad man ofte ser i lignende scener. I Hitchcocks klassiker
Vertigo (1957) ses fx tre steder i filmen personer falde i døden fra stor højde. Hver gang er
begivenheden iscenesat med højdramatisk musikalsk underlægning fra fuldt orkester. I
det midterste eksempel, 132 hvor hovedpersonen Scottie (og publikum med) tror at se den
elskede Madeleine styrte i døden, reagerer orkestret med heftige paukehvirvler,
dynamiserede vippetoner i messingblæsere og to dissonerende indslag af den såkaldte
vertigo-akkord. 133 I stedet for en sådan typisk musikbrug udebliver den heftige
orkesterdramatik hos Peter Jackson, og det cello-bårne orgelpunkt glider umærkeligt over
i et melankolsk 4-stemmigt nynnekor, da Gandalf ses forsvinde i dybet. I stedet for
dramatisk intensivering tilvejebringer den sagte musik en emotionel fokusering, der har et
nærmest sakralt præg. Dette
forstærkes af Gandalfs posi-
tur, da han falder i moderat
slow motion, idet hans ansigt
vender op mod kameraet, og
hans arme er strakt ud i en
nærmest Kristus-lignende
gestus. Korsatsen er sat i As-dur og er i enkel homofon stil båret af helnoder over de
harmoniske funktioner: Tonikaparallel - subdominant - tonika - dominant. Denne fire takters
akkordfølge gennemspilles i alt syv gange. As-tonearten etablerer med sin tritonus-afstand
til den forudgående dramatiske d-molmusik en stor lyrisk kontrast. Tonaliteten og den
sakrale atmosfære kan lede tankerne hen på gralsmusikken i Wagners Parsifal, som
ligeledes er sat i As-dur. Korets rolige harmoniske puls og store ambitus bringer mindelser
131 Se gennemgangen af Théberges begreber afnit 1.7.
132 Vertigo, kap. 20, 1:13:49.
133 Benævnelsen udtrykker det faktum, at akkorden gennem hele filmen optræder hver gang Scottie får et
svimmelhedsanfald som følge af sin højdeskræk. Se Schneller, Tom: Death and Love: Bernard Herrmann's Score
for Vertigo, http://writings.tomschneller.net/VertigoN.htm (03.01.2011), eks. 5 og 6.
48