Samlet tekst

to venner i en dødelig fight – til den mystiske kraft, der udgår fra ringen. Den ekspressive
lyd og dens tvetydige diegetiske status, skubber tilskuerens fortolkning fra at opfatte
Sméagol/Gollums voldshandling som et udtryk for ren griskhed og ondskab til at læse
ham som en svag karakter, der er under en påvirkning stærkere, end han kan magte.
Således bliver det nærmere ringen end ham selv, der dræber Déagol.
4.2.3. Ringens destruktion
Mit sidste eksempel på konfrontationen mellem godt og ondt med ringen som omdrej-
ningspunkt er kulminationen på hele filmværket, nemlig ringens destruktion i Mt. Doom.
Dette narrative klimaks står også som et klimaks for flere af de lydmæssige tendenser, som
fortløbende er blevet diskuteret: relationel stilhed, modulerende brug af reallyd og dialog
samt indslag af musikalske signaturer. Således er denne scene et godt afsæt for næste
kapitels sammenfattende diskussion af de ekspressive lydstrategier i hele filmværket. Da
mit gennemgående fokus er kampen mellem godt og ondt, vil jeg begrænse mig til at
undersøge lysiden til de begivenheder, der leder op til den egentlige destruktion, hvor
ringen forsvinder i Mt. Dooms lava, og det godes sejr således er endegyldigt vundet.
Sideløbende med de højdramatiske begivenheder inde i bjerget kæmper resten af
fællesskabet foran den sorte port ind til Mordor, hvilket der løbende krydsklippes til.
! Første dramatiske højdepunkt indtræffer, da Frodo løber ind gennem den enorme
port til det sorte Mt. Dooms indre. 251 Samtidig høres en storladen hornudgave af History of
the Ring-temaets motivkerne i
D-dur. Det er imidlertid dy-
namiseret på en række områ-
der: Tempoet er hævet fra
dets sædvanlige adagio-leje
til andante/moderato, og det
harmoniske underlag er en
stor, fastholdt stryger- og korbåret D-dur akkord (altså ikke mol som sædvanligt), som
ikke opløses en lille sekund ned. Sluttonen føres heller ikke videre til konsonans, men
251 RotK, dvd 2, kap. 34, 1:17:59ff. Klip 46.
96