Samlet tekst

! I LotR-filmene møder vi både lydmæssige strategier, der kan siges at være tilnærmet
realistiske og strategier, som i høj grad lever op til Arnheims efterlysning af kreativ
modelering af virkeligheden. Selve realitetsbegrebet er dog ikke helt uproblematisk, når vi
har at gøre med et fantasyunivers. Som vi har set, er det netop kendetegnende for
universet, at det rummer en række elementer, der overskrider virkeligheden, som vi
kender den. Hvordan kan man fx afgøre, om balrog-monsteret, der hiver Gandalf med sig
i afgrunden, er lydmæssigt formidlet på en realistisk måde? Eller hvad med en edderkop,
der vejer et ton? Realisme er en problematisk størrelse i den sammenhæng. Her må der
naturligvis en vis grad af modelering til. En lyddesigner er henvist til at optage de dyr, der
nu en gang findes og bearbejde dem kreativt for at opnå lyden af et fiktivt væsen. 58
! Langkjær pointerer i sin beskæftigelse med “reallyd som ekspressiv animation”, at
reallyd inden for mange filmgenrer ofte bruges på en måde, der overskrider en ligefrem
1:1-realisme. 59 Han gør med tre argumenter op med tanken om reallyd i film som altid
værende reproducerende: 60 For det første er filmlyden stramt selekteret. For det andet er
det så godt som umuligt at indkredse, hvad der er den “originale lyd”, idet alle optagelser
og lytninger er perspektiviske og er betinget af det miljø, lyden er frembragt i. 61 For det
tredje er reallyden ofte sammensat på en så kompleks og stramt orkestreret måde, der gør
det vanskeligt at sammenligne den med hverdagens lydmiljøer.
! Langkjærs første argument om den stramme selektion, vil jeg vende tilbage til i
afslutningen på dette kapitel. Gennem en terminologi hentet fra teoretikeren Paul
Théberge, vil jeg fremhæve, hvordan denne udvælgelsens strategi kommer hyppigt til
udtryk i LotR - ikke bare med hensyn til reallyd men i forhold til alle lydsidens tre
elementer. Langkjærs tredje argument om lydsidens kompleksitet og sammensathed
58 Fx fortæller trilogiens lyddesigner David Farmer om, hvordan han rejste rundt til en række zoologiske
haver i USA og samlede dyrelyde ind til sit “monster”-bibliotek. Designing Sound 2010:
http://designingsound.org/2010/09/david-farmer-special-exclusive-interview (21/9-2010).
59 Langkjær s. 99ff.
60 Ibid., s. 107f.
61 I dette spørgsmål er Langkjær mere på linje med James Lastra og hans kritik af Altman, idet han betvivler
at en skelnen mellem den rene lyd og lyden som den bliver repræsenteret overhovedet er mulig. Lastra,
James: “Reading, Writing, and Representing Sound”, i Rick Altman (ed.): Sound Theory - Sound Practice,
Routledge 1992, s. 65-86.
24