Samlet tekst

2. Lyden af det gode
The Lord of the Rings-universet er enormt omfattende. Den britiske journalist Brian Sibley
beskriver Tolkiens værk således: “A book that is 1000 pages long. It encompasses a
different geography - all kinds of races of beings and creatures. It’s a book that took the
author 15 years to write. This is a challenging book to try and put on film.” 76 Der er tale
om et kolossalt fiktionsværk, som af Tolkien selv endda kun blev regnet som et lille hjørne
af den store mytologi, som han arbejdede på hele sit liv i bøger som The Hobbit og den
posthumt udgivne Silmarillion. Fortællingen har følgelig ikke kun én helt, som repræ-
senterer det gode, heller ikke ét bestemt folkeslag, men en lang række kulturer der står
sammen i kampen mod det onde. Ringfællesskabet er i sig selv et udtryk for denne
diversitet, idet vi heri finder repræsentanter for kulturer med hver sine karakteristika og
fysiognomier: små fredselskende hobbitter, ranke og tapre mennesker som Aragorn og
Boromir, Legolas som repræsentant for elvernes ynde og hurtighed, dværgenes sejhed og
kampgejst i Gimlis skikkelse og visdommens og alderdommens tyngde sikret ved
Gandalfs tilstedeværelse. Deres fysiske fremtræden og personligheder er vidt forskellige,
de repræsenterer hver deres kulturer, men de står sammen i kampen mod det onde.
! I Tolkiens mytologiske univers er musik et af de mest centrale samlende kendetegn
ved det gode. I den skabelsesmytologi som udfoldes i Silmarillion (jf. citatet i
indledningen), skaber den højeste guddom, Ilúvatar, verden ved at meddele sine
gudesønner, valarne, et musikalsk tema. Deres sungne variationer over temaet “bølgede
ud i Intet, og Intet var ikke længere tomt”, 77 og derved tog den fysiske verden sin
begyndelse. Musik bliver på denne baggrund i bogen beskrevet som en grundlæggende
konstruktiv kraft, som repræsenterer skønhed, natur og vitalitet. 78
76 FotR, The Appendices, dvd 3, “From Book to Script”, 0:02:02ff.
77 Tolkien 1998, s. 15.
78 I historien om Beren og Lúthien, som har mange paralleller til forholdet mellem Aragorn og Arwen i LotR,
finder man fx følgende sammenkædning af natur, vitalitet og sang: “Og så, da hendes håb næsten var ude,
vågnede han [Beren] igen og så op mod bladene og himlen, og under løvet hørte han Lúthien Tinúvel sagte
synge ved sin side. Og det var forår igen.” Tolkien 1998, s. 183.
31