Samlet tekst

! Hele dette ekspressive, meditative tableau, som starter, da Gandalf falder, og slutter,
da fællesskabet igen bevæger sig videre, er i det hele taget præget af en musikalsk
klipperytme. Begyndelsen på hver ny fire takters periode falder sammen med et billedklip
og for hver ny periode sker der en musikalsk udvikling af den ene eller anden art (fx
tilføjelsen af akkompagnerende strygere). En skematisk fremstilling af dette er vedlagt
som bilag 6.
! Da der klippes til en halvtotal af Aragorn, der med et forpint udtryk renser sit
sværd, ophører den diegetiske stilhed, og musikken bliver mere strygerdomineret. 135
Sorgen er stadig nærværende i den uændrede akkordfølge, men lydende fra hans sværd
og hans kommanderende stemme (“Legolas, get them up!”) kalder fortællingen og de
fortvivlede rejsefæller tilbage til virkeligheden. Fællesskabets nye leder er trådt i karakter.
Frodo har imidlertid fjernet sig lidt fra de andre, og da Aragorn kalder på ham, formidles
hans reaktion på en særlig pointeret måde i forhold til de andre. Fra en total hvor den lille
hobbit ses alene i et goldt klippelandskab, klippes der til til en halvtotal af ham set fra
ryggen. Mens der zoomes ind til nær, sætter violiner ind på højtonen as’ med voksende
dynamik, og Frodo vender sig langsomt mod Aragorns kalderetning. Efter højtonens
styrkemæssige klimaks i slutningen af periodens 2. takt, er Frodos ansigt nu vendt mod
kameraet og indstillingen er nær. Mens melodien føres videre i en rolig forudholdspræget
nedadgeående bevægelse, som er afledt af sopransoloen, ses en stor tåre trille ned ad
135 FotR, kap. 9, 0:41:16.
kinden på den gråkvalte,
tavse hovedkarakter. Den e-
motionelle fortætning har nå-
et sit absolutte klimkaks. På
denne måde rammes dette
ekspressive sørgetableau i
50