Samlet tekst

Men selvom de besidder dette audio-kommunikative træk, er der dog en lydstrategi på
spil, der fuldstændig afgrænser dem fra fortællingens humane karakterer, nemlig deres
iscenesættelse gennem dyrelyde. Derved etableres en narrativ sub-dikotomi mellem
ondskaben som dyrisk og godheden som menneskelig. Denne animaliserende lydstrategi
kan iagttages hver gang orkerne optræder; især når de færdes i flok og ikke kommu-
nikerer direkte. Her skal fremhæves et par eksempler, hvor strategien spidsformuleres: Da
Frodo er taget til fange i Cirith Ungol-tårnet i RotK udbryder der indbyrdes kampe mellem
orkerne. 172 Men i modsætning til alle andre slag i filmene foregår dette interne opgør uden
nogen form for musikalsk underlægning. Den tomandskontrovers der udløser balladen
starter ganske vist med suspencepræget strygerunderlægning, men denne musik
motiveres af Frodo, som ligger afklædt og bundet i forgrunden af billedet og tror, at ringen
er taget fra ham.
For da kontroversen ender med, at den ene ork
sparker den anden ned af en stige udfases
musikken totalt. I stedet suppleres de efter-
følgende kampe af ekstensiv brug af grisehyl,
rovdyrbrøl og hunde- og fuglelignende lyde. In-
gen verbaliserede kampråb høres.
! Et andet markant eksempel er, da Sam har
befriet Frodo fra tårnet, og de i orkforklædninger
er trængt ind i selve Mordor. Da de prøver at skjule sig for en kolonne forbipasserende
Sauron-soldater, bliver de under piskeslag gennet ind i rækkerne, idet lederen forveksler
dem med dovne orker. 173 Mens orkestret med fremtrædende mørke messingblæsere og
pulserende kontrafagotter ledsager deres videre gang frem, høres en vild blanding af
gøen, ulvehyl, hesteprusten og griselyde. Lydene hjælper til at formidle ondskabens
dyriske side, mens orkestret formidler, at denne ondskab udgør en overhængende fare for
de to helte.
172 RotK, kap. 22, 0:48:05ff. Klip 22.
173 Ibid., kap. 26, 0:58:34ff. Klip 23.
67