Samlet tekst

ikke svarer til den proksemiske zone Frodos egen stemme indledningsvis befandt sig i. På
ordet “allright” suppleres yderligere med ekko-effekt. Efter et billede af Frodo, hvor en
svagt glisserende nynnetone kommer til, klippes tilbage til den stadigt opmuntrende Sam,
men hans stemme er nu ikke længere hørbar. Den eneste måde man som tilskuer kan
motivere dette ekspressive lydarbejde er ved at tilskrive det til Frodos perception. Dette
subjektivt medierede perspektiv afbrydes imidlertid af et brag i baggrunden, der med en
flosset “svush”-lyd gradvist materialiserer sig, og de normale reallyde er tilbage. Denne
bevægelse, hvor der veksles mellem naturtro og subjektiv reallyd, kan beskrives som en
art diegetisk stilhedsdynamik, idet de subjektive faser etableres på baggrund af en
dæmpning af al omgivende reallyd.
! Dynamikken gentages i Osgiliath-sekvensens egentlige klimaks, hvor Frodo træder
op på bymuren. 244 Scenen starter, da Frodo som en anden søvngænger bevæger sig
gennem Osgiliaths ruiner, mens der kæmpes omkring ham. Vi hører samtidig tydeligt den
dybe pulsering og de ambiente hyletoner, men også reallydene fra soldaterne og Sams
stemme. Ringens kalden og Nazgûls nærvær er således tydelig, men det står åbent, hvad
det vil føre til. Dette svares der dog på, idet der klippes til Frodo stående på bymuren med
et lidende udtryk malet i ansigtet. Klippet
indledes med meget svage reallyde fra kampene
bag ham, men disse udfases snart helt, og tilbage
er kun hyletonerne og den dybe pulserende lyd.
Da Nazgûl-dragen stiger op foran ham, ser vi, at
den dybe lyds diegetiske forankring er i de
enorme vingeslag. Men de er udhævet på en
særlig pointeret vis, idet dragens brøl kun høres
som en fjern susen. Da vi gennem Frodos
subjektive perspekiv allerede har hørt denne lyd uden dens fysiske kildes nærvær,
inviterer dette tilskueren til en læsning af vingelyden, som en abstrakt udvidelse af
ringens liv; som et slags udtryk for dens stræben efter at vende tilbage til sin herre. Da
Frodo efter et nærbillede af den ansigtsløse ringånd tager ringen frem og gør bevægelse til
244 Ibid., 1:29:47ff.
92