Samlet tekst

mellem det gode og det onde og på den anden side fremmer og strukturerer tilskuerens
indlevelse i dette kernenarrativ. At det forholder sig således, har jeg argumenteret for ved i
det afsluttende kapitel at vise, hvordan en tilspidsning af det centrale narrativ i
filmværkets forskellige faser medfører en øget tendens til at anvende netop disse
strategier.
! På den baggrund vil jeg skitsere to perspektiver, som lægger sig i forlængelse af
studiets undersøgelser, og som inviterer til videre analyse og refleksion.
! Det første perspektiv rejser spørgsmålet om, hvorvidt de tre ekspressive lydstra-
tegier, som jeg har fremhævet som særligt vigtige for den lydlige realisering af Tolkiens
univers, er unikke for Jacksons filmværk. Det kunne være interessant at undersøge, om
lignende tendenser kan spores i genremæssigt beslægtede film. Ville man for eksempel i et
studie af Andrew Adams’ og Michael Apteds Narnia-film kunne komme frem til samme
konklusion? Ville en lignende typologi kunne opstilles? Umiddelbart vil jeg hævde, at det
er tvivlsomt. Både den sindrige brug af musikalske signaturer og den udstrakte brug af
relationel, og især diegetisk, stilhed er særtræk ved Jacksons trilogi, som er med til at
distingvere den som både et mere voksent og et mere nuanceret drama end dens fantasy-
kolleger. I så henseende er filmværket nærmere beslægtet med episke stor- og krigsfilm.
Men at begrunde dette nærmere ville kræve en række komparative analyser, som det ikke
har været muligt at foretage inden for rammerne af dette studie. !
! Et andet perspektiv, jeg gerne vil antyde, er, hvad studiet af et filmværks lydside
bidrager med til en mere inklusiv analyse, der inddrager alle filmens parametre som
ligeberettigede. I den her anlagte optik, hvor lydsidens sammensathed er et gennem-
gående pejlemærke, er der valgt en synsvinkel, der stadig favoriserer en side af filmen
fremfor en anden. Jeg har flere steder inddraget betragtninger over filmens visuelle side i
form af kommentarer til fx indstillinger og kamerabevægelser, men altid med udgangs-
punkt i lyden som den primære genstand for interesse. Selvom det ikke har været
hensigten at opdele mediet i to uafhængige betydningssystemer, kan et valg af fokus på
den ene af filmens to sansemæssige henvendelsesformer imidlertid godt få en vis slagside,
der ender med at blive materialefremmed. Selvom det har sin berettigelse at levere
akademisk funderede bidrag, der kan rykke ved filmmediets status som først og fremmest
111