Samlet tekst

skovelverne i Lothlórien. Derfor taler meget for at inddrage den kognitionsteoretiske til-
gang, da den rummer metodiske ansatser, der synes bedre at kunne rumme dette studies
konkrete genstandsfelt.
! Efter år 2000 er der på dansk udkommet to vægtige bidrag til en kognitionsteoretisk
beskæftigelse med musik og lyd i audiovisuel sammenhæng. Det drejer sig om Birger
Langkjærs bog Den lyttende tilskuer fra 2000 39 og Iben Haves bog Lyt til tv fra 2008. 40 Iben
Haves bog har, som titlen antyder, tv-mediets, og mere specifikt tv-dokumentarens brug af
musik som sit objekt, men hendes analyser og teoretiske fundament lader sig uden
problemer applicere på musik i fiktionsfilm. Da Langkjær primært beskæftiger sig med
spillefilm, har de to værker således et forskelligt analytisk fokus. Men i deres teoretiske
forudsætninger, deler de alle væsentlige grundlæggende antagelser. Begge lægger de sig i
forlængelse af Jeff Smiths ambition om at rehabilitere tilskuerens perceptive arbejde som
værende af mere dynamisk og aktiv karakter, end den Gorbman har tildelt det. I det
følgende vil jeg med afsæt i en kort gennemgang af de teoretiske nøglebegreber i disse
tilgange fremhæve, hvilke ansatser der hermed etableres til en analytisk beskæftigelse
med musikken i LotR.
! Hos Iben Have finder vi en grundig udfoldelse af begrebet billedskema, som ikke er
uden lighedspunkter med Bordwells skemabegreber. Hos Have får begrebet dog en mere
almenpsykologisk prægning, idet hun dermed søger at beskrive nogle helt grund-
læggende forhold i menneskets tilegnelse af verden. Begrebet er hentet fra kognitions-
teoretikeren Mark Johnsons bog The Body in the Mind fra 1987, som har fået stor indflydelse
inden for en lang række humanistiske fag. Et billedskema er en slags mentalt skelet, der
strukturerer og betinger menneskets sansning og opfattelse af verden. Det er fremkommet
via basale kropslige erfaringer i tid og rum; erfaringer med kraft og bevægelse. 41 Disse
erfaringer indlejres som konceptuelle mønstre, der aktiveres i mødet med nye sanse-
indtryk. Det gælder for alle nye sanseindtryk og således også for de, som knytter sig til
musik eller film. Herved bruges et sådant billedskema som en art kognitivt værktøj, idet
39 Langkjær, Birger: Den lyttende tilskuer, Museum Tusculanums Forlag 2000.
40 Have, Iben: Lyt til tv, Aarhus Universitetsforlag 2008.
41 Ibid., s. 69.
18