17.07.2013 Views

Samlet tekst

Samlet tekst

Samlet tekst

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Hvilken rolle spiller musikbrug og lyddesign i forhold til den filmiske forvaltning af det

centrale narrativ i The Lord of the Rings-filmene, kampen mellem det gode og det onde?

I denne formulering bliver to grundlæggende træk ved studiet foregrebet: For det første

en ambition om at undersøge lydsiden i sin totalitet og ikke begrænse den analytiske

opmærksomhed til en isoleret komponent. For det andet tydeliggøres en grundlæggende

optik på den filmiske fortælling som værende en kamp mellem det gode og det onde. En

oversigtspræget gennemgang af studiets opbygning kan klargøre, hvordan disse to

forhold præger valget af teori, analytiske greb og disposition:

! For at etablere et grundlag for en egentlig analytisk beskæftigelse med filmenes

lydside vil jeg i kapitel 1 gøre rede for mit teoretiske udgangspunkt, som overvejende

henter sin inspiration fra kognitionsteoretisk filmmusikforskning. Fra denne position vil

perspektivet blive bredt ud, idet jeg vil inddrage teoretiseringer over andre former for

ekspressiv lyd end filmmusikken isoleret. Efter at Claudia Gorbmans bog Unheard Melodies

fra 1987 3 for alvor satte skub i en systematisk beskæftigelse med filmmusik, er der i de

senere år kommet flere bidrag, der forsøger at tilbyde en mere samlet teoretisering over

filmlyd. Det gælder fx Hearing the Movies fra 2010 4 (redigeret af James Buhler m.fl.) og

Lowering the Boom fra 2008 5 (redigeret af Jay Beck og Tony Grajeda) - bøger som begge på

forskellig vis vil blive inddraget i nærværende sammenhæng. Dette speciale kan således

ses som en afspejling af denne øgede tendens til at anlægge en mere syntetiserende vinkel

på filmlyd. Som begrundelse for at lydsidens rolle for hele den filmiske fortælling således

bedst kan undersøges, når den anskues i sin sammensathed, tager jeg i dette teoretiske

kapitel udgangspunkt i en lydorienteret analyse af en nøglescene fra trilogiens første film,

Fellowship of the Ring. Ved at se nærmere på denne scenes komplekse lydmæssige

realisering demonstreres nødvendigheden af at beskrive filmlyden ud fra en perspektivisk

pluralisme. !

3 Gorbman, Claudia, Unheard Melodies, Indiana Univeristy Press 1987.

4 Buhler, James & Neumeyer, David & Deemer, Rob (ed.): Hearing the Movies. Music and Sound in Film History.

Oxford University Press 2010.

5 Jay Beck & Tony Grajeda: Lowering the Boom. Critical Studies in Film Sound, University of Illinois Press 2008.

4

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!