Samlet tekst

3.2.2. Nazgûl-skrig og -stemmer
Hvis orkerne udgør den mest talstærke gruppe af mørkets håndlangere, udgør de ni
ringånder, de såkaldte Nazgûl, den mest frygtindgydende. I Tolkiens Unfinished Tales
beskrives deres primære våben som “terror”, hvad der bedst kan oversættes med skræk og
rædsel. 174 Dette afspejles i Jacksons filmiske adaption ikke mindst gennem tre centrale
lydparametre. En ikke-diegetisk musikalsk signatur, som bringer mindelser til Dies Irae-
satsen fra Mozarts requiem, et gennemborende skrig og en nøje iscenesat stemmeklang. 175
! Som det ses i oversigten, der er vedlagt som bilag 7, fremgår det tydeligt, at
ringåndernes forfærdende skrig er det mest gennemgående af de auditive virkemidler, der
ledsager deres tilstedeværelse. Michel Chion skriver i en omtale af skrig på film: “what
makes the screams so terrifying is not their own acoustic properties, but what the narrated
situation [...] project unto them.” 176 Denne analyse kan ikke siges at være dækkende for
Nazgûl-skriget. Dets akustiske egenskaber bærer i sig selv “terror”. Isolerer man nogle af
dets reneste forekomster i FotR og underkaster det en frekvensmæssig analyse, kan man
iagttage, at dets primære intentisitet ligger i området mellem 1500Hz og 2500Hz. 177 I
nogenlunde samme område befinder sig også et af horrorgenrens absolutte lydmæssige
ikoner, nemlig Bernard Herrmanns strygere fra brusebadsmordet i Psycho. 178 Disse
“strygerskrig” adskiller sig tydeligvis fra Nazgûl-skriget på en række punkter: de er ikke-
diegetiske, de er frembragt af instrumenter (Peter Jacksons kone og manuskript-forfatter
Fran Walsh er angiveligt den primære lydkilde bag Nazgûl-skriget), 179 og de består af
kæder af staccatotoner, hvor Nazgûl-skriget er udstrakte enkeltlyde uden fast tonehøjde.
Disse forskelle til trods, har begge slags skrig den skærende og stikkende kvalitet til fælles,
som er tilvejebragt ved en frekvensmæssig forankring lige under den grænseværdi, hvor
174 Tolkien, J.R.R.: Unfinished tales of Númenor and Middle-earth, Allen & Unwin 1980, s. 343.
175 Den musikalske signatur findes på bilag 2.
176 Chion 2000, 122.
177 Jeg har foretaget analysen ved at udtrække og sammenligne skrig fra følgende tre steder i FotR: kap. 13,
0:52:35; kap. 16, 1:02:00; og kap. 19, 1:08:35. Se klip 24-26, hvor skrigene og deres frekvensmæssige
bevægelser kan iagttages.
178 Psycho, kap. 10, 0:47:14ff. Strygernes toptone er her e’’, hvis grundtone (i akustisk terminologi) ligger på
2637Hz. Efter tre anslag suppleres med underoktaven, hvis grundtone ligger på 1318,5Hz. Se klip 27a.
179 FotR, The Appendices, dvd 4, “The Soundscapes of Middle-earth”, 0:07:07ff.
68