Samlet tekst

7, er Nazgûl nogle fåmælte dræbere, idet der i de tre film kun findes fem indslag af tale fra
deres side (i TTT taler de overhovedet ikke). Det mest ordrige indslag er, hvor Gandalf og
Pippin væltes omkuld af the Witch-king, lederen af Nazgûl. 184 Selvom han i scenen taler
både i nærindstillinger, halvtotaler og når der klippes til de to helte på jorden, formidles
hans stemme med samme
uændrede styrke. Volumen-
mæssigt har hans stemme
den samme intenderede hø-
revide som Gandalfs røst.
Men dens klang byder på en
skizofon brug af proksemiske
zoner, idet dens hviskende karakters vokale afstand signalerer intim zone, mens
mikrofonperspektivets katedralstore mængde af rumklang hører hjemme i den fjerneste
offentlige zone. Denne ekspressive brug af proksemiske zoner, hvor den mørke skikkelse
er i stand til at fylde et stort rum med sin hvisken og hvor stemmens klang i sig selv
udspænder et enormt rum, formidler indtrykket af en magtfuld dæmonagtig skikkelse,
der ikke er bundet af fysikkens (og dermed akustikkens) love. Stemmens klang i sig selv
gør den beskrivelse nærværende, som Aragorn på et tidspunkt giver dem over for
hobbitterne: “They are the Nazgûl, Ringwraiths, neither living nor dead.” 185
! Der er også flere elementer i den ekspressive lydmæssige realisering af disse
karakterer, som er relevante at undersøge. Disse vil blive behandlet i afsnit 4.2.1, hvor jeg
vil analysere en scene, hvor ringens påvirkning på Frodo udfoldes. Der er nemlig en intim
narrativ sammenhæng mellem ringen og ringånderne, som også afspejler sig i de dermed
forbundne lydmæssige strategier.
184 RotK, dvd 2, kap. 9, 0:22:44ff. Klip 28.
185 FotR, dvd 1, kap. 16, 1:02:37.
70