Samlet tekst

af næste kapitels analyser af udvalgte aspekter af den direkte konfrontation mellem godt
og ondt i filmens kampscener, bruges temaet lige så ofte som en generel håbs- og
sejrssignatur, når det gode vinder frem.
! Da Gandalf har sendt natsværmeren afsted og temaet er bragt til ende, styrter
kameraet tilbage i dybet og Isengard-temaet sætter ind igen. Denne gang præsenteres vi for
nærbilleder af orkernes arbejde i de underjordiske smedier, mens reallydene herfra vokser
til et infernalsk niveau, som gør det svært at skelne ikke-diegetiske instrumenter og
smedeværktøj fra hinanden. Scenen kulminerer
med udklækningen af Sarumans fornemmeste
kriger, uruk-hai’en, mens 5/4-rytmen hamrer
videre. Dens første gerning er at dræbe den ork,
som har befriet den fra dens slimede hinde, mens
Saruman ser til med et sadistisk smil.
! Isengard-temaet er således etableret som en
anden central ondskabssignatur, hvis forbindel-
se til Saruman og hans mørke fæstning bliver et
gennemgående narrativt værktøj primært i trilogiens første to film. I scener, hvor hans
håndlangere ses rykke frem til angreb eller forfølgelse, etablerer temaet dels en musikalsk
formidling af farligheden og den destruktive magt heri og dels en kobling til den frafaldne
troldmand og hans ondskab. En sådan brug blev allerede nævnt i forbindelse med
Boromirs død i FotR, afsnit 2.2.2.
! I TTT bekræftes denne tendens i flere scener, og temaet får en særlig rolle i forhold
til at markere styrkemæssigt overtag til den mørke hær i slaget ved Helm’s Deep. Begge
gange uruk-hai’erne ses rejse stormstiger mod borgens mure, hvorfra de gode forsvarer
sig, høres temaet for fuld styrke. Første gang følger det efter en marsh-agtig intonation af
Lothlórien-temaet (den musikalske signatur knyttet til skovelverfolket, som er kommet til
hjælp i slaget), der har akkompagneret en indle-
dende regn af pile fra de godes side. Efter en
mere neutral dramatisk musik, der ikke tager en-
tydigt side i forhold til de to kæmpende hære i
65