Samlet tekst

slaget, følger Isengard-temaet. Det sker, da stormstiger med hver sin uruk-kriger i toppen
rejses i stort tal. 170 Intonationen begrænser sig imidlertid til temaets første fire takter, mens
5/4-rytmen fortsætter under de følgende hornfraser, som ikke udspringer direkte af
Isengard-musikken. Anden gang der rejses stormstiger følger umiddelbart efter den
tidligere omtalte scene (afsnit 2.1.3), hvor Gimli bliver kastet over en afgrund til tonerne af
Fellowship-temaet. Igen afløses en succesfuld aktion fra de godes side af en mere neutral
dramatisk musik, der bygger bro til den næste
Isengard-intonation. 171 Stigerne er nu markant
større og med et stort antal uruk-hai’er ombord,
hvilket musikalsk afspejles i, at temaet er dybde-
oktaveret og bliver foredraget af basbasuner. Bå-
de den visuelle og musikalske udvidelse af ondskabens angreb muliggør den læsning af
scenen, at de gode nu for alvor er sat under pres, og at Sarumans hær strammer grebet
med truende styrke. ! !
3.2. Ondskabens reallyde og dialog
I det følgende vil jeg fremanalysere væsentlige træk ved måden hvorpå ondskaben
iscenesættes i LotR ud fra lydsidens andre to parametre: reallyd og dialog. Det er ud fra
materialets enorme omfang ikke muligt at etablere fuldstændigt overblik over alle vigtige
delelementer fra disse to domæner eller komme med udtømmende analyser af enkeltdele.
I stedet er ambitionen at fremhæve nogle af de gennemgående auditive fænomener, som
på en særlig måde føjer narrativ merværdi til kampen mellem det gode og det onde.
3.2.1. Dyrelyde
Ondskabens mest talrige gruppe af håndlangere i LotR-universet er den mørke skare af
orker. De findes i forskellige afskygninger, fx Sarumans kraftige uruk-hai’er og de lidt
lavere og mere hjulbenede orker fra Mordor, men er alle kendetegnet ved at være for-
vredne menneskelignende skabninger. Deres vigtigste antropomorfe træk er deres sprog.
170 TTT, kap. 19, 1:02:15ff. Klip 20.
171 TTT, dvd 2, kap. kap. 23, 1:14.02ff. Klip 21.
66