Samlet tekst

Recommendations

Info

hver sin ende ind af henholdsvis hobittens skrig og tårer. Frodos skrig indledte den diegetiske stilhed, og hans tårer markerer afslutningen på den. 136 ! Skal man forstå musikken i forløbet ud fra Birger Langkjærs tre kategorier, synes to mulige tilordninger at byde sig til: Dels kan musikken forstås som en melankolsk genklang af de fiktive personers sorg, deres subjektive tilstand. 137 Dels kan den opfattes som en mulighed for tilskuerens emotionelle tilegnelse af det skete og som en henvendelse til dennes overordnede sympatistruktur og indentifikation med de gode. Efter min opfat- telse er den sidste tilskrivning imidlertid den mest adækvate af de to. Det skyldes det forhold, at den musikalske underlægning ikke undergår nogen afgørende dynamisk forandring fra Frodos desparate “no!”-skrig til hans stille tårer i slutbilledet, selvom de to følelsesudtryk må siges at være af noget forskellig affektiv status. 138 Dermed kan musikken dårligt ses som en direkte genspejling af den fiktive hovedkarakters og hans rejsefællers aktuelle emotionelle situation. Samtidig inviterer den diegetiske stilhed til at opleve den afbilledede sorg fra et andet standpunkt end de sørgende. Det er ganske vist muligt, at følelser af sorg kan opstå for tilskueren i kraft af aktiverede erindringer om egne tab, men i kraft af den distance stilheden medfører til det diegetiske rum, er der banet vej for at læse scenen ud fra en medlidenhedsposition. Tilskuerens følelsesmæssige aktivitet er således i højere grad assimileret end identisk med de fiktive personers. 139 ! Denne ekspressive realisering af Gandalfs fald udgør en narrativ opbremsning, og der banes vej for emotionel fokusering og stærk aktivering af tilskuerens sympatier med universets gode hovedkarakterer. Den melankolske, hymniske korsats og dens udvidelser 136 Den ikke-diegetiske musik klinger imidlertid først ud i næste indstilling, hvor en rindende bæk med kraftig reallyd nærmest symbolsk bygger bro til hobbittens tårer. 137 Se gennemgangen af Langkjærs kategorier i afsnit 1.4.2. 138 Hvis man skal spore en udvikling er tendensen snarere mod stærkere end svagere affekt, når man sammenholder slutningens intensiverede strygere over for startens meditative nynnekor. Frodos sjælelige udvikling fra desperat skrig til stille tårer synes at repræsentere den modsatte bevægelse. 139 En sammenligning med et eksempel fra hverdagen kan belyse dette: Nogle mennsker oplever så stor rørelse, når tv-nyheder bringer billeder af grædende børn, at de selv begynder at græde. Børnenes gråd hænger sandsynligvis sammen med mangel på dækning af basale behov (mad, tøj, omsorg etc.), mens seerens tårer har børnene og deres situation som objekt. Der er tale om lignende følelsesmæssige udtryk, men om forskellige følelser. Angst og sult over for medlidenhed og almenmenneskelig sorg over verdens nød. Seerens følelser er assimilerede og ikke identiske. Der er tale om medlevelse snarere end egentlig indlevelse. Se Langkjær 2000, s. 95 for en lignende sondring mellem assimilation og identifikation. 51
med sopransolo og strygere formidler denne fokuserings indhold, mens den relationelle (især den diegetiske) stilhed sætter den formale ramme, som befordrer dens indtræden. Samtidig udgør scenen et af de klareste eksempler på en ekspressiv lydstrategi, der henover filmtrilogien ofte vendes tilbage til, når identifikation med de gode står centralt. En strategi hvor relationel, ofte diegetisk stilhed parres med ekstensiv brug af ikke- diegetisk musik eller ekspressive reallyde. ! 2.2.2. Boromirs død Ved skildringen af Boromirs død gøres der brug af en ekspressiv lydmæssig strategi, der adskiller sig fra Gandalfs fald på et afgørende punkt. Hvor Gandalfs fald sker pludseligt og den ekspressive lydlige realisering indrammer fællesskabets chok- og sorgreaktioner på hans bortgang, så er Boromirs afsked en udstrakt, ekspressiv iscenesættelse af en mands dødskamp. Reaktionerne efter hans død begrænser sig til kortvarige billeder af sorgfulde blikke og enkelte tårer. Her skal standses ved de væsentligste lydmæssige udviklingstrin op til hans sidste åndedræt: 140 ! For at få dræbt den stolte Gondor-kriger, må Sarumans uruk-hai (en særlig bredskuldret variant af orkerne) ramme ham med ikke mindre end tre pile. Op til den første pil foregår der en lydmæssig kamp mellem korklange og det krigeriske Isengard- tema i 5/4, som vil blive nærmere omtalt i afsnit 3.1.2. Når orkerne ses rykke frem gennem skoven ved Parth Galen-lokaliteten, høres dette tema spillet af mørke messingblæsere på et rytmisk fundament af metallisk perkussion, mens et blandet kor sætter ind, når den kæmpende Boromir ses afbilledet. Den uruk-hai, der affyrer de dræbende pile ses nærme sig, og da der klippes ind til en halvtotal af ham fjernes al anden lyd end tre kraftige slag fra Isengard-musikkens percussion. Denne kobling af visuel fokusering og tre kraftige orkesterstød forvarsler, at hans komme har skæbnesvanger betydning. 141 Kormusikken tager dog over igen og intensiveres op til den første pil, som rammer med en kraftig 140 FotR, kap. 17, 1:18:16ff. Klip 15. 141 Tallet tre kan her kobles direkte til antallet af dræbende pile, men har også en mere almen symbolsk betydning som skæbebeseglende tegn. Mahler afslutter fx sin 2. symfonis første sats, som bærer titlen Totenfeier, med tre onisonte orkesterslag, hvorved afslutningen på livet for hans poetiske helteskikkelse markeres. 52
Page 1 and 2: Krigslarm og Fredstoner Et studie i
Page 3 and 4: 3.2. Ondskabens reallyde og dialog!
Page 5 and 6: Hvilken rolle spiller musikbrug og
Page 7 and 8: ! I kapitel 3 vil jeg i forhold til
Page 9 and 10: trilogien, hvor disse ikke kan afko
Page 11 and 12: også er blevet anvendt ovenfor. 12
Page 13 and 14: tilskyndelse bliver draget ud på e
Page 15 and 16: tilskuer, som har etableret sympati
Page 17 and 18: 1.4.1.1. Den psykosemiotiske tilgan
Page 19 and 20: skovelverne i Lothlórien. Derfor t
Page 21 and 22: en række begrænsninger i dennes m
Page 23 and 24: følgende afsnit vil det ligeledes
Page 25 and 26: ! I LotR-filmene møder vi både ly
Page 27 and 28: 1.4.3. Dialog - ekspressiv behandli
Page 29 and 30: medieret stemme, som vi møder den
Page 31 and 32: om han også behandler den i sin ar
Page 33 and 34: ! Således er de forskellige gode o
Page 35 and 36: levet omtalt. 89 Gondor-temaets for
Page 37 and 38: Hvis man udhæver de længerevarend
Page 39 and 40: "# ! # # $ " ## # The $ far $ road
Page 41 and 42: lys liggetone i strygere, som tilf
Page 43 and 44: 2.1.3. Fellowship-temaet Fellowship
Page 45 and 46: og Pippin til fange, med et “Let
Page 47 and 48: Mordorhæren. I det samme vokser en
Page 49 and 50: egreber bevæger denne relationelle
Page 51: ! Hele dette ekspressive, meditativ
Page 55 and 56: Boromir hears within his own ears.
Page 57 and 58: er det ikke-diegetiske indslag af m
Page 59 and 60: soloindslag optræder også i en r
Page 61 and 62: tempoløst crescendo fra tutti stry
Page 63 and 64: ser, men en mystisk stemme med orde
Page 65 and 66: Nature's Reclaimation " ! # $ %! %
Page 67 and 68: slaget, følger Isengard-temaet. De
Page 69 and 70: 3.2.2. Nazgûl-skrig og -stemmer Hv
Page 71 and 72: 7, er Nazgûl nogle fåmælte dræb
Page 73 and 74: agfra i en suspencemættet scene i
Page 75 and 76: spændingen gennem de gentagne inds
Page 77 and 78: døren tager den op af lommen, hør
Page 79 and 80: close-up, begynder en brændende in
Page 81 and 82: 4. Konfrontationen mellem godt og o
Page 83 and 84: doen og beordrer: “Prepare for ba
Page 85 and 86: flok pansrede trolde som det først
Page 87 and 88: idt slutter med et trefoldigt call
Page 89 and 90: ytterne går til angreb og igen sæ
Page 91 and 92: ækkevidde, nu da ringfællesskabet
Page 93 and 94: ikke svarer til den proksemiske zon
Page 95 and 96: måde, at Frodo har handlet ud fra
Page 97 and 98: to venner i en dødelig fight - til
Page 99 and 100: Frodo er offer for. Dermed har lyds
Page 101 and 102: 5. Afsluttende diskussion 5.1. Et u
Page 103 and 104:
! For spørgsmålet er, om en signa
Page 105 and 106:
lang række lydlige elementer udvid
Page 107 and 108:
5.1.3. Strategi 3: Relationel stilh
Page 109 and 110:
! I TTT, hvor vi følger tre parall
Page 111 and 112:
Afslutning “ To study film sound
Page 113 and 114:
en visuel kunstform, som værende e
Page 115 and 116:
that whenever the battle between go
Page 117 and 118:
Have, Iben: Lyt til tv, Aarhus Univ
Page 119 and 120:
Oversigt over bilag 1-9 1: Oversigt
Page 121 and 122:
Oversigt over alle omtalte musikals
Page 123 and 124:
The History of the Ring-temaet - so
Page 125 and 126:
Skema over Shire-temaets forekomste
Page 127 and 128:
Kapitel - tid 19 1:30:37 Handling M
Page 129 and 130:
Kapitel - tid 39 1:36:13 40 1:44:07
Page 131 and 132:
Skema over centrale begivenheder og
Page 133 and 134:
Skema over centrale begivenheder og
Page 135 and 136:
Periode Tid Klip/handling Musikalsk
Page 137 and 138:
Skema over forekomsterne af Nazgûl
Page 139 and 140:
Udskrift af dialogen mellem Gandalf
show all

Samlet tekst

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?