Abstract - Akademisk Opgavebank

More documents

Recommendations

Info

forandringer i sprogets system og herudfra efterhånden opstille regler for, hvordan disse forandringer sker (mekanismer) på det pågældende sprog. Lingvistiske beskrivelser af en større mængde sprog har gjort det muligt at sammenligne de sproglige systemer og deres forandringsmekanismer – og herudfra har man forsøgt at komme frem til, hvilke strukturelle træk der er universelle (language universals). Således er det lykkedes at formulere en universel teori for, hvilke mekanismer der forårsager ændringer i strukturen. På den anden side har det været svært at finde strukturelle træk, der går igen i alle sprog, og man har derfor i valgt at typeinddele sprogene ud fra nogle konstruerede idealtyper. I øvrigt er tanken om language universals hypotetisk, idet langt fra alle sprog er blevet beskrevet, og man kan således kun tale om universelle tendenser. Hvad enten man taler om synkroni, diakroni, sprogforandring eller sprogtypologi, må disse beskrivelser, sammenligninger og teorier basere sig på et bestemt parameter, hvorudfra sprogets system beskrives. Et af disse parametre er syntaksen, som er læren om eller reglerne for, hvorledes sprogets sproglige enheder, syntagmerne, kan kombineres, så det giver forståelige og korrekte sætninger på det givne sprog. Sproget kan også beskrives ud fra andre parametre såsom fonetik, morfologi, ordstilling eller semantik, men i dette speciale er det altså syntaksen, der er relevant (Campbell 2004: 1-10). 1 2.2 Sprogets udvikling I dette afsnit vil jeg gøre rede for de teorier og kendsgerninger, der udgør baggrunden for mine antagelser om, at spansk gerundium vil udfylde flere adjektiviske funktioner, end grammatikkerne normalt giver udtryk for. Det drejer sig særligt om universelle teorier omkring, hvilke mekanismer de syntaktiske forandringer følger. 2.2.1 Syntaktiske ændringer Der findes ifølge de historiske lingvister Alice C. Harris og Lyle Campbell tre fænomener eller mekanismer inden for syntaktiske ændringer. Det drejer sig om reanalyse, ekstension og syntaktiske lån (Harris & Campbell, 1995: 48-60). 1 Jeg vil i øvrigt komme nærmere ind på den syntaktiske analyse i forbindelse med min empiriske undersøgelse i afsnit 4.3.1. - 11 -
I reanalysen sker der en ændring af den syntaktiske konstruktions underliggende struktur, mens overfladestrukturen forbliver uændret. Det betyder således, at den syntaktiske konstruktion kan fortolkes eller analyseres på to måder (en ny og en gammel), hvor der tidligere kun var én mulig fortolkning. Ofte vil den nye og den gamle analyse eksistere side om side for en tid, hvorefter den nye analyse (evt. via ekstension) kan fortrænge den gamle (hvilket ofte er tilfældet med grammatikaliseringer). På spansk vil jeg således mene, at konstruktionen ir + a + infinitiv er et godt eksempel på denne proces – og sandsynligvis parallel til eng. going + to + infinitiv. Ekstensionen udvider en syntaktisk konstruktions kombinationsmuligheder (f.eks. efter reanalyse). Modsat reanalysen er der tale om en ændring (udvidelse) af overfladen, mens den underliggende struktur forbliver den samme. Dvs. at den struktur, der f.eks. har forankret sig gennem reanalysen kan udvide sig til flere eller muligvis alle sproglige størrelser med samme egenskaber. Lån handler i forbindelse med syntaks om, at et sprog kan adoptere (låne) et andet sprogs syntaktiske konstruktion. Lån finder oftest sted i sprogsamfund, hvor der er mange tosprogede – eller i samfund med et meget dominerende fremmedsprog, som det er f.eks. er tilfældet i mange tidligere europæiske kolonier. (Campbell, 2004: 283-288) Det er vigtigt at forstå, at disse tre mekanismer er langsommelige processer, som ofte griber ind i hinanden som tandhjul – i hvert fald for reanalysens og ekstensionens vedkommende, mens lån kun kan ske ved ”ydre” påvirkning (language contact), men også føre til reanalyse og ekstension. 2.2.2 Sprogtilegnelse En anden vinkel på årsagerne til sprogforandring repræsenteres af den generative lingvistik, som lingvisten Noam Chomsky står bag. Ifølge den generative lingvistik har mennesket en medfødt sprogevne eller grammatik, det som Chomsky kalder Universal Grammar (UG), hvorigennem det som barn tilegner sig sproget og lærer at forstå sprogets system. Når barnet har forstået sprogets system, bliver det i stand til at generere nye sætninger ud fra systemet. Set gennem den generative lingvistiks optik handler sprogforandring derfor grundlæggende om, hvordan børn tilegner sig det sprog, som bliver deres modersmål. Dette skal forstås således, at sprogforandringen sker i barnets fortolkning af sprogets syntaks, morfologi, etc.. - 12 -
Page 1 and 2: Abstract This thesis offers an inve
Page 3 and 4: 4.3.1Teori: Per Anker Jensens princ
Page 5 and 6: grammatikken forsøger at fastholde
Page 7 and 8: La Reina del Sur (2006, 1. udg. 200
Page 9: 2 Lingvistisk baggrund Dette specia
Page 13 and 14: attributiver i NP’er, idet de ans
Page 15 and 16: (…) un factor digno de ser consid
Page 17 and 18: kapitler og paragraffer. Dette bety
Page 19 and 20: RAE bruger ligesom Gili Gaya sit f
Page 21 and 22: Alarcos’ meget korte gennemgang d
Page 23 and 24: Som en ekstra variant af den prædi
Page 25 and 26: Jeg har valgt Kjær Jensens og Moge
Page 27 and 28: (2) gerundium som adverbial, og beg
Page 29 and 30: 3.3 Denvers studier af gerundium i
Page 31 and 32: Desuden er det interessant, at geru
Page 33 and 34: 4 Empirisk undersøgelse I dette ka
Page 35 and 36: De tre forfattere er i øvrigt alle
Page 37 and 38: RUI164 El individuo se acercó al m
Page 39 and 40: RUI147 Tomé uno de los cuadernos y
Page 41 and 42: 4.3 Korpusanalyse Forarbejdet til k
Page 43 and 44: substantiver kaldes for ”adjektiv
Page 45 and 46: live frasorteret - og dermed ikke v
Page 47 and 48: Her er der for det første tale om
Page 49 and 50: semantisk viser sig ved ophævelse
Page 51 and 52: 4.3.2.4 Adjektivisk GP Betegnelsen
Page 53 and 54: konstruktion kan GP’en altså ikk
Page 55 and 56: Her betyder como dog ikke nogen bet
Page 57 and 58: I (RUI258) vil jeg, idet der optræ
Page 59 and 60: perfektum. Og hvad der er endnu mer
Page 61 and 62:
ui098 Flammerne havde fortæret næ
Page 63 and 64:
Min opsplitning af den absolutte ko
Page 65 and 66:
det med det samme fastslås, at jo
Page 67 and 68:
Således er næsten 59 % af forekom
Page 69 and 70:
optræder oftest i adverbielle GP
Page 71 and 72:
adverbial. Således må Gili Gayas
Page 73 and 74:
Alarcos’ terminologi kan i øvrig
Page 75 and 76:
forekomsterne i mit korpus synes de
Page 77 and 78:
den adverbielle GP som den vigtigst
Page 79 and 80:
Endelig afviser Kjær Jensen, at GP
Page 81 and 82:
nogen syntaktisk funktion. Ingen af
Page 83 and 84:
6.2 Diskussion af terminologiens ro
Page 85 and 86:
Men samtidig afslører min analyse
Page 87 and 88:
8 Perspektivering Det spanske gerun
Page 89 and 90:
Chomsky, Noam (1972b): Aspects of t
Page 91 and 92:
Müller, Henrik Høeg (1998): Subst
Page 93:
10 Appendiks - 94 -
show all

Abstract - Akademisk Opgavebank

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?