Abstract - Akademisk Opgavebank

grammatikken forsøger at fastholde et billede af det foranderlige, levende sprog ved at
putte det ind i (generaliserende) firkantede kasse, idet disse firkantede kasser i
udgangspunktet gør det lettere at sætte sprogets byggesten sammen (for f.eks. studerende).
Men på samme tid har fremgangsmåden det problem, at sproget sjældent er så enkelt, at
det passer direkte ned i kasserne. Med andre ord har de grammatiske regler vanskeligt ved
at indfange sprogets nuancer, samtidig med at de let kommer til at virke firkantede og
statiske i sammenligning med sprogets dynamiske karakter.
Traditionelt har grammatikkens rolle derfor ikke blot været at beskrive sproget, som det nu
engang er, men også at foreskrive, hvordan det bør være ud fra en vis æstetisk synsvinkel.
Desuden har grammatikken ofte været et politisk instrument, hvorigennem magthaverne
har kunnet ensrette sproget og bestemme, hvad der var godt og skidt. På denne måde bliver
grammatikkens rolle ikke kun et billede af den sproglige virkelighed, men grammatikken
kommer også til at interagere med sproget, idet grammatikken således også kan være med
til at forme sprogbrugen.
I takt med fremvæksten af det videnskabelige ideal om at tegne et objektivt billede af
virkeligheden har også udformningen af grammatikkerne bevæget sig fra det normative og
præskriptive til det deskriptive Således er idealet for den deskriptive grammatik at beskrive
sproget, sådan som det er, og ikke sådan som det bør være. Den deskriptive grammatik er
dermed ikke konserverende i sit udgangspunkt, tværtimod, men den kan dog alligevel
komme til at fungere som et normativt pejlemærke eller instrument – ligesom det f.eks. er
tilfældet med forholdet mellem skriftsystem og udtale, hvor revisionen af
retskrivningsordbøger på dansk f.eks. sjældent følger det tempo, som udviklingen i udtalen
følger.
På trods af bevægelsen mod den deskriptive tilgang kan grammatikken som undervisnings-
og videnskabeligt redskab altså stadig synes at befinde sig langt fra den sproglige
virkelighed, som jeg var inde på i begyndelsen af denne indledning.
Problemfelt
I lyset af denne problematik, der ligger i at opstille grammatiske regler på trods af sprogets
komplekse natur, er det spanske gerundium særdeles interessant, idet gerundiet, sammen
med de øvrige infinitte verbalformer, på den ene side passer fint ind i grammatikkens
firkantede kasser. Således sammenkædes infinitiven, participiet og gerundiet traditionelt
hhv. med ordklasserne substantiv, adjektiv og adverbium. På den anden side er det
- 6 -