Abstract - Akademisk Opgavebank

substantiver kaldes for ”adjektiviske”, idet ”adjektivet er det naturlige adled for en
substantivkerne” (ibid.: 37).
Per Anker Jensen er dog selv kritisk over for denne traditionelle terminologi, der anser
visse ordklasser for at udgøre mere ”naturlige” adled end andre i forhold til et bestemt
kerneled, men anser det for at være for voldsomt at ændre terminologien.
Angående ledsætninger kalder Per Anker Jensen dem for selvstændige, når de fungerer på
sætningsplan, mens de betegnes attributive, når de fungerer på syntagmeplan.
Paratagmet består paradoksalt nok af to kerneled, dvs. sideordning, men det specielle ved
den parataktiske konstruktion er, at hvert kerneled alene kan have samme funktion som
hele paratagmet. Paratagmet behøver dog ikke nødvendigvis at sideordne samme slags
materiale.
Appositionen er sværere at definere, idet det har træk, der både ligner hypotagmet og
paratagmet. Appositionen kan således udelades ligesom adleddet i hypotagmet, men kan
også stå alene som kerneled ved udeladelse af det syntagme, som appositionen refererer til
(jf. Per Anker Jensens eksempel).
De exocentriske konstruktioner dækker kun over én syntagmetype: katatagmet. Katatagmet
defineres (negativt) ved hverken at være et hypotagme eller et paratagme, dvs. at det ene
led i katatagmet ikke kan bestemmes som vigtigere end det andet. Præpositionssyntagmet
er således et typisk katatagme, idet præpositionen og styrelsen er lige vigtige.
En anden variant af katatagmet er den såkaldte neksus, som i sig selv udgør en sætning. Per
Anker Jensen skelner mellem to forskellige slags neksus: primær og sekundær neksus. Den
primære neksus består af et ”subjekt” og et ”prædikat”, som har et finit verbum som
kerneled.
Den sekundære neksus karakteriseres derimod som en primær neksus, der er blevet ændret.
Denne ændring består i, at det finitte verbum i den primære neksus er blevet omdannet til
et infinit verbum. En anden variant af den sekundære neksus er den absolutte konstruktion.
Denne konstruktion fungerer i modsætning til ovenstående variant ikke inde i selve
sætningen, men er enten en adverbiel tilføjelse til hele sætningen eller et frit prædikativ til
et substantivsyntagme i sætningen (ibid.: 30-50).
Ud over subjektet, som på spansk jo ofte kan ligge implicit i verbalet, kan verbalet, alt efter
om det er monovalent, divalent eller trivalent, binde en række komplementer eller led til
sig. Det drejer sig om prædikativer og objekter. Prædikativet kan enten lægge sig til
subjektet eller objektet.
- 44 -